Mel. Herr Zink la r drog over sallcn Hav. Der sidder en Ædling paa Sanclerumgciard, Af Solverkronen ban smykkes, Med Hæder runde hans Alders Aar, Hans Id saa herlig mon lykkes. Han planted i Mosen en Hauge skjon. Og danued af Orkner et Eden; I Dyden han sogte den saligste Lon, Af Sorger fremledte han Glæden. I Landet han plejede Lærdom og Kunst, De lyse for kommende Slægter; Hans Ære straaler, trods Avinds Dunst, Den Intet mod Sandheden mægter.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Blaðsíða [4]
(5) Kvarði
(6) Litaspjald