(13) Blaðsíða 11
Surrealisme
Surrealismen er realistisk og konkret, derved adskiller den sig fra al anden
kunst i vor tid. Surrealismen giver alle ting den værdi, de liar, og den plads,
de indtager i menneskets fantasi, d. v. s. inderste virkelighed; derved adskiller
surrealismen sig fra hele den naturalistiske kunst i det 19. aarhundrede.
Surrealismen anses for at være vanskelig forstaaelig. Men den har overalt, hvor
den har vist sig, formaaet at vække den største interesse og de heltigste dis-
kussioner. Den har noget at sige til mennesket, selv det menneske, der staar
udenfor den lille >kunstintereserede« Kreds.
Hvorfor kan De ikke løsrive Dem fra et surrealistisk billede? Fordi dette billede
altid er udtryk for noget dybt og menneskeligt sandt, der enten er Dem behage-
ligt — en nydelse, — eller er Dem ubehageligt — en irritation! I begge til-
fælde er der tale om en genkendelse. Et spejl er boldt hen loran Dem, og De
nynner tilfreds eller grynter forarget: Ja, saadan er et jo.
Vi bar alle de mærkeligste lyster og de mest forunderlige drømme: Vi laver
smaa baby er til at spise, vi bar blomster i slipset og sætter fugle i hatten, vi
hænger bjærter paa grenene til jul, vi har slanger som bryslnaale og bruger
elefanter til at bolde vore bøger paa plads. Ja, det er virkelig ikke til at for-
staa, men: Saadan er’et jo.
I perioder, hvor kunsten bar været al særlig betydning for det store folk, ikke
bare lor den intellektuelle inderkreds, f. eks. i alle de asiati ske kulturer, i den
europæiske middelalder, bar lanlasien og symboliken spillet den væsentlige rolle
som kilder lor kunsten.
Den almindelige forestillingskreds, det folkelige følelsesliv bar fundet sit bi lied-
lige udtryk. Naturalismen betød toppen al individualistisk æstetik, bele kunsten
var blevet et spørgsmaal om form og teknik.
Surrealismen betød en revolution for indholdets førsteplads, lor menneskets
skabende kræfter, for det menneskelige følelsesliv, for den menneskelige tanke,
lor den konkrete manifestation al alt menneskeligt.
Derfc >r er surrealismen en folkelig kunst.
Af Willi. Bjerke-Petersen.
11
(1) Kápa
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Kvarði
(22) Litaspjald
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Kvarði
(22) Litaspjald