loading/hleð
(19) Blaðsíða 15 (19) Blaðsíða 15
15 men ödelægge ikke. Naar en islandsk mand var syd i Italien, og han blev spurgt hvem han var, saa vilde han have svaret: jeg er en nordisk mand. Men hvis han bltev spurgt: fra hvilket nordisk land han var, da vilde han have sagt: jeg erlslænder. Der komme vi til det samme som jeg nævnte för. Det undrer mig storligen, at Worsaae kalder det, at nægte Is- lænderne ret til at sige at de have skrevet deres sagaer, en magelös historisk uretfærdighed; det er snarere norsk dumhed. Munken beraaber sig meget paa þjó&ólf i Hvini; det har aldrig faldet mig ind at tvivle om at han var i Norge; men mange island- ske mænd forfattede böger og digtede sange i Norge paa islandsk, som bör regnes iblandt de islandske værker, og vist er det, at Nor- ges konger maatte ofte lade hente mænd fra Island til at forfatte for sig, fordi ingen kunde det i Norge1. Men þórsdrápa af J>jó&ólfi hvinverska hedder ikke Haustlang, som munken siger, men Haust- löng (eller Haustlaung). Og dette digt tog Snorre Sturluson fra Norge og bragte det til Island; thi det vilde uden tvivl være tabt i Norge. For resten hjelper det ikke at tale om mænds og steders navne som munken skriver om, thi de ere alle fordreiede og urig- tigt gjengivne. At denne heroiske munk er mærkværdigere end andre munke, kan mau slutte deraf, at han kæmper med kalden og raaben; det kaldte Latinerne clamare. Hör: uIsland er en norsk, intet andet (er det maaskee ringere af den grund) end norsk, ene og alene en norsk, ei en svensk, end mindre en dansk coloni.” Disse ord fordre en kraftig stemme. Det kan og være, at der var noget paa Island, som han ikke har, men har lyst til at eje; thi med raab og skraalen söger han at vise at Island bör höre under Norge, men ikke under Danmark. Tre ting kan man slutte af de nordiske (islandske) sagaer: 1) At det er rigtigt, at kalde det sprog islandsk, i hvilket alle de skindböger, som ere forfattede i Norge og Island, ere skrevne; dog kan jeg ikke skjule det, at Stilen paa „Kongespeilet”, Fagrskinna og Olafs helga saga forbyder norske böger at være i samkvem med de ') Det fortælles i selve Stjorn, at Brand, biskop paa Holum, har efter befa- ling af Norges Konge skrevet denne bog, og sees deraf tydeligen, at der maatte en islandsk mand til at forfatte bogen.


Brev til Islænderne om en munk i Norge /

Ár
1849
Tungumál
Ýmis tungumál
Blaðsíður
24


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Brev til Islænderne om en munk i Norge /
http://baekur.is/bok/75727ba8-1b6d-4def-8dcf-cd07d3b942d5

Tengja á þessa síðu: (19) Blaðsíða 15
http://baekur.is/bok/75727ba8-1b6d-4def-8dcf-cd07d3b942d5/0/19

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.