Ung dansk kunst 1945 Denne udstilling er i flere henseender et eksperiment. Ikke alene tidspunktet, hvor skoven staar lokkende grøn, men ogsaa selve den tanke, at samle de yngre og de helt unge fra vidt forskellige lejre under samme tag, kunde volde talrige vanskeligheder. Vi var forberedt paa, at forsøget kunde være strandet allerede under det forberedende arbejde. Der indtraf ogsaa hændelser, der bevir- kede, at vi maatte foretage en indskrænkning i den oprindelige plan, vi fik ikke de lokaler, vi helst vilde have, og derfor maatte indbydel- sernes antal indskrænkes. Muligvis opnaaedes derved, at udstillingen vandt i overskuelighed. Ud fra den tankegang, at saavel kunstnerne som kunstinteresserede vilde have udbytte af en samlet opvisning af den yngste, danske kunst, som den viser sig gennem hele aaret paa talrige smaa og store udstillinger, gik vi til arbejdet. Kunstnerne svigtede ikke. Fra første færd mødte vi forstaaelse og interesse hos de indbudte, saa udstillingen kunde gennemføres efter de retningslinjer, vi oprindelig havde tænkt os. Udvælgelsen maa naturligvis ved en saadan udstilling i høj grad være en skønssag. Den kan kritiseres og vil rimeligvis ogsaa blive det. Hvorfor er han med — og hvorfor er han ikke med? Saadan vil det være med alle udstillinger, hvor der skal afstikkes visse grænser. Som regel er det dog saadan, at den udvælgende komité er saa uens- artet sammensat, at ansvaret bliver udflydende og udstillingens ka- rakter bliver som følge deraf vag og ubestemt. I det foreliggende tilfælde skulde betingelserne for at undgaa dette være tilstede. Det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret, som vi ogsaa gerne paatager os. I fire aar har vi besøgt udstillinger alene med det formaal at spejde efter det nye, der spirer frem. Det er resultatet af disse aars iagttagelser, vi nu ønsker at forelægge offentligheden. Det er de kunstnere, vi talte om, naar vi med vore beskedne penge var paa udstillingerne for at gøre indkøb, det var dem, hvis bestræ- belser vi gerne vilde støtte, fordi vi fandt noget nyt eller noget alvorligt i deres kunstneriske vilje. Disse folk kunde vi ikke alle støtte ved køb af kunstværker, men vi ønskede dog at lade dem mærke, at det ikke var vilje, det skortede paa. Derfor arrangerede vi denne udstilling og derfor sendte vi indbydelserne ud. Nu mangler vi bare at se, hvordan publikum reagerer. Det er i og for sig det eneste vi endnu mangler for at eksperimentet helt og hol- dent skal lykkes. Den Frie Udstilling modtog vor henvendelse om lejemaal med fordomsfri forstaaelse og imødekommenhed, og en del kunstinteresserede mennesker stillede en økonomisk garanti i denne sag, der oversteg foreningens evne, og disse samt alle andre, der ved en mindre eller større haandsrækning var medvirkende til, at vi kunde gennemføre udstillingen, takker vi herved. Holger Kapel Foreningens formand

(1) Kápa
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Kvarði
(22) Litaspjald