NORDISK BOKTRYCKAREKONST 358 Harboe maa jo have havt et komplet Exemplar, siden han kan anføre Datoen, et Exemplar, som ikke mere existerer. I det Exemplar, som nu findes paa Det kgl. Bibliotek i København mangs ler nemlig Slutningen. Formodenlig er det dette Værk (af 1562) som Prof. K. Faulmanri13 siger om, at det er trykt i BreiSabolstad og at det var et islandsk Evangelium, oversat af den første lutherske Biskop Olaf Hjaltason. (Det er ikke meget, der findes i Faulmanns Værk om Islands Bogtrykkerkunst, men det er temmelig korrekt, Siderne 271 og 359.) Paa den her gengivne Titel til Manualet mangler der i højre Side ved en Del af de første Linier de yderste Bogstaver. Den er rekonstrueret og gengives af Thorkelsson saaledes: ”Letta er eyn bok med co[ll] / ctum, Pislum oc Gudzspiollum, i modur [ma]” osv. Hvad der er indklammet mangler og i Or« det ”Bok” staar et V som Trykfejl. Manualet er optrykt flere Gange, nemlig paa Holar i Aarene 1581, 1599, 1609, 1617, 1658, 1670, i Skålholt 1686 og igen paa Holar 1725 og 1750. I Aaret 1562 skal Olaf ur Hjaltason ogsaa have udgivet en Salmebog (han oversatte flere luthers ske Salmer). Salmebogen kendes nu ikke mere. Hvorvidt der har været en Salmebog i Slutnins gen af Manualet kan nu ikke afgøres, da denne mangler i det Exemplar, som findes i Købens havn. Men da Peder Palladius i Fortalen til Mars teinns Salmebog (København 1555) netop siger, at man paa Islandsk har en Salmebog i Forvejen og da Slutningen mangler i Københavner-Exems plaret af Hjaltasons "Gudspjallabok” kunde man jo tænke sig, at Slutningen har været Sals mer. Men saa maa der have været et Manuale fra 1552, som er gaaet tabt — eller ogsaa er Salmebogen gaaet tabt. — I ”Nye kgl. Sams linger” (138, 4:0) findes en Papirafskrift fra Aar ca. 1600 af et Graduale, som maa hidrøre fra Reformationens tidligste Tider, oplyser Thorkelsson. Men om denne Afskrift har noget at gøre med Hjaltasons Salmebog kan han ikke sige. Efter at Breviaret var færdigtrykt menes Jon Matthiasson at have søgt, eller være bleven uds nævnt til Præst i BreiSabolstad. Han har nok flyttet Bogtrykkeriet med sig, enten fordi dette var hans eget eller fordi ingen anden kunde uds " K. Faulmann: Illustrirte Geschichte der Buchdrucker* kunst, Wien, Pest, Leipzig 1882. føre noget med det. Da den lutherske Lære havde sejret lod han sig præstevie som Lutheran og han stillede nu sit Bogtrykkeri til Raadighed for denne Lære gennem Biskop Olafur Hjaltas son. De Bøger, som han menes at have trykt i Aarene 1559—1562 er da trykte i BreiSbolstad, men Oplysningerne herom er, som man vil have forstaaet, meget usikre. De Bogtrykarbejder, som han udførte var — saa langt man kan dømme efter hvad der nu findes (se hosstaaende 2 Res produktioner) langtfra Kunstværker, men de var dog Islands første Bogtryk. Og Islands første Bogtrykker døde i Aaret 1567, efterladende sig Rygtet om, at have været ”den ypperste Præst, som Nordlandene havde havt”. Jeg har forud nævnt noget om islandske Bøger, der tryktes i Udlandet. Netop fra denne Bogs trykkeriets Forfaldstid maa ogsaa nævnes et Par Værker, som tryktes i Udlandet, f. Ex. Islands første Salmebog (som er kendt), der blev uds givet af Biskop Marteinn Einarsson i Skålholt og tryktes i København af Bogtrykker Hans Vint gaard. Den blev færdig den 18. Marts 1555. Sals mebogen indeholdt en Fortale af den sjællandske Biskop, Dr. Peder Palladius. Af denne Salmebog er kun 3 Exemplarer kendte (2 i København og 1 i Reykjavik). Digteren og Biskoppen Marteinn Einarsson gav i 1556 Afkald paa Biskopembedet. Han var en lærd Mand og stod højt som Salmes digter (f 1570). Gisli Jonsson (f. 1513, f 1587) var Biskop i Skålholt fra 1556 til sin Død. Biskop Arason bes tragtede ham (altsaa medens han endnu var Præst), som en af sine farligste Modstandere og lyste ham i Band. Salmedigter var Gisli Jonss son ikke, men han udgav dog en Salmebog, mest oversatte Salmer fra dansk, som ogsaa tryktes hos Hans Vingaard i København, og som blev færdig den 17. Januar 1558. Ogsaa denne Salmes bog indeholdt en Fortale af Peder Palladius, hvori denne bl. a. opfordrede Menigheden til flittigt at afskrive disse Salmer, hvilket var lige modsat, hvad han havde skrevet i Forordet til Marteinns Salmebog fra 1555. Salmebogen indes holdt 22 Salmer, Litaniet iberegnet. Den findes kun i et Exemplar paa Det kgl. Bibliotek i Køs benhavn. Det synes som Matthiasson — Fader eller Søn — har flyttet Trykkeriet til en ved Holar ligs gende Gaard: Breidabolstad. I det mindste ops

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald