486 NORDISK BOKTRYCKAREKONST og 1599. Jonsboken (Lovbogen), der er omtalt i Art. I, udkom nu i Tryk fra Holum i flere Ud* gaver, nemlig 1578, 1580 og 1582 (alle i 8:0). Flere Værker udkom i 2 eller flere Udgaver, trykte i Holum. Af disse maa nævnes: Molieri Meditationes Sanctorum Patrum 1607 og 1615 (begge 8:0). Desuden tryktes denne Bog i en 3. Udgave paa Skålholt 1686. Handbok tryktes i Iiålar, 1581, 1599, 1609, 1617 i 8:o.3 En ”Cate* chismus (1610 og 1619), forskellige Udgaver af Biskop Gudbrandurs "Børnebog” (1576, 1590, 1597, 1607 og 1611, i2:mo), Nic. Hemingii: Autidotum (1596 og 1600, 8:0), Luthers ”Præ* dikener” (1602, i 8:0 og 1606 i 4:0) og endnu en 5 å 6 Bøger i 2 å 3 Oplag. Desuden en stor Del Bøger, der kun kom i en Udgave; de fleste i 8:0, enkelte i 4:0. Det Værk, som har taget den længste Tid — fra det Øjeblik Oversættelsen begyndte og til det var færdigtrykt — var sikkert Biblen (1584). Der har sikkert været arbejdet, paa Oversættelsen af denne den første fuldstændige Bibeloversæts telse til det islandske Sprog fra Biskop Guds mundur Thorlakssons Udnævnelse eller Tiltræs delse til Bogen var færdigtrykt, altsaa ogsaa i Aarene 1569—1575. Populært kaldes denne Bibels oversættelse for ”Gudbrandsbibelen”. Her gengis ves en Side af Bibelen med et Initial, som opgives at være skaaret af Biskop Gudbrandur Thorlakss son. Det viser det islandske Bogstav ø (th). Der tilskrives Biskoppen flere Initialer og flere af de Billeder, som Biblen efter Tidens Skik var forsynet med, bl. a. et Billede, forestillende Apostlen Paulus i Samtale med en af sine Medarbejdere. Det medfølgende Bilag er Titels siden af Bibelen og gengives her i ca. Størrelse. Denne Bibels Billeder, saavel som Initialer og Finaler bærer dog tydeligt Præg af udenlandsk Paavirkning. Bibelen var trykt i Folio-Format; Titlen er omgiven af en udskaaret Ramme og Ordet ”Biblia” er trykt i Rødt. Dens Kolofon lyder: Petta Biblioverk var endad a Holum i Hialltadal, af Jone Jonssyne paa vj Dag Junj. Anno Domin. M. D. LXXX i v. Førnævnte Th. Tomassen giver følgende yderligere interessante 11555 tryktes hos Hans Vingaard i København: ”Ein Kristelig handbok Islenskud af Herra Martine Einars syne, fyrer kennimenn i Islandi, ok korrigerud af Does tor Petre Palladius med theim hæti sem hin pingzst I hans formala”. 8:0. Oplysninger om dette Bibeltryk: ”Hans Hoveds værk var hans [Biskoppens] Bibeludgave .. . for Det gamle Testamentes Vedkommende for Størs steparten besørget af ham selv efter Luthers tyske Oversættelse . .. Trykningen fuldførtes paa halvs andet Aar med kun syv Mand i Arbejde. Hver Kirke i Landet udredede en Rigsdaler til Afs holdeisen af Omkostningerne, og Kong Frederik ydede rundelig Understøttelse, saa Bibelen kunde sælges indbunden for 8—12 Rigsdaler efter Købernes Ydeævne. — Hans betydeligste Meds arbejder i hele denne. Udgivervirksomhed var hans Frænde, Præsten Arngrimur Jonsson (”den Lærde”), der bærer Hædersnavnet ”den islandske Literaturs Genopretter”. Gustav Reinke oplyser,4 at en formodenlig dansk (efter Navnet at dømme) Typograf Jens Jensen havde Overledelsen med Bibeltrykket, ligesom det oplyses, at Biskoppen selv læste en nøje Korrektur, og endelig oplyser Reinke, at Biskoppen først købte Bogtrykkeriet i 1573. I Aaret 1644 fulgte 2. Udgave af Bibelen og 1728 en 3. Udgave med Trykkerstedet ”a Hoo* lum i Hialtadal af Marteine Arnoldsyne”. 4. Ud* gave udkom 1745. Bibelen fra 1584 findes paa Det kgl. Bibliotek i København.5 Efter Jon Matthiassons Død forsatte dennes Søn Brand, at forestaa Bogtrykkeriet. Det er bleven sagt om Biskop Gudbrandur Thorlaksson, at "næppe nogen anden Enkeltmand i Norden har øvet Magen til hans Virksomhed” i den Tid og dette gælder baade som Oversætter, Forfatter, Udgiver og Bogtrykker. Og man kun* de vel have tillagt, som samtidig Videnskabs* mand, thi han beregnede Polhøjden og Bispesæ* dets Beliggenhed og udfærdigede det første Kort over Island. Saavel Præster som Lægfolk, de unge og Børnene søgte han gennem det trykte 4 Gustav Reinke: Buchdruckerei und Zeitungswesen im hohen Norden. (Artikel-Serie i ”Allgemeine Anzeiger fur Druckereien”, I—III. Frankfurt a. M. 1904. 51 Anledning af 300-Aars-Jubilæet i 1884 for det første islandske Bibeltryk begyndte man i Reykjavik at ud* give det første islandske illustrerede Maanedsskrift. — I Anledning af 1000-Aarsfesten kan — i Sammenhæng hermed — omtales, at man i danske kirkelige Kredse paatænkte, at lade "Gudbrandsbibelen” optrykke med dens ca. 400 Blade i fotografisk Gengivelse. Det er mig i Øjeblikket ubekendt, om denne Plan er bleven realiseret. Det var vistnok Meningen at skænke den til Island.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald