(27) Blaðsíða [23]
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
489
”Formaale til Lesarans” af Biskop Halldor Bryn?
jolfsson og ”Heilsan Bobkarennar til Lands?
Folksins” af Pastor Gunnar Pålsson.
Som nævnt var en stor Del af Islands Salme?
digtere Medarbejdere af Værket, —1 netop ved
Tiden omkring Aar 1600 begyndte rnan at digte
originale islandske Salmer; men Bogen inde?
holder desuden et godt Udvalg af de ældre over?
satte Salmer, særlig af Luthers. Det vil derfor
sikkert have nogen Interesse at lære nogle af
Digterne at kende gennem en kort Omtale:
Jon Bjarnason var en af Islands betydeligste
Digtere i Slutningen af det 16. og Begyndelsen
af det 17. Aarhundrede (f ca. 1633). Han var
Medarbejder ved "Visnabogen” (ogsaa optaget i
2. Udgave). Af Jon Bjarnason blev der paa Hola
trykt et Par mindre Bøger, nemlig: Evurimur
eller Samtal guds vid Evu og Bom pennor, hvis
Indhold er Sange. Vistnok, trykt 1624 (8:0). Et
andet lille Skrift var Cato vel. distica Moralda
etc. Ogsaa dette Skrift menes at være trykt 1624.
Fuldstændige Exemplarer af disse to smaa Bøger
existerer ikke mere. •— Digteren Jon Hallsson
(t ca. 1537) skrev bl. a. Digtet ” Ellikvædi”, der
optages i begge Udgaver af "Visnabogen”. —
Digteren Olaf Gudmundsson (f. 1537) skrev
bl. a. Digte i "Visnabogen” (begge Udgaver) og
indtager en fremragende Plads blandt Islands
Salmedigtere, hvorfor han ogsaa kaldes "Sålmat
skåld” (Salmeskjald). Flere af hans Salmer blev
optaget i Salmebogen. — Den udmærkede og
produktive Digter Einar Sigurdsson (f. 1539,
f 15. Juli 1626) var Islands største Salmedigter
efter Reformationen. I "Visnabogen” skrev han
liere Digte, saavelsom Salmer til Salmebogen.
D'er kunde nævnes flere endnu, men det ligger jo
noget ved Siden af Æmnet.
Af den lærde Islænder Arngrimur Jonsson
tryktes ogsaa nogle Bøger paa Holar. Han var
født 1568 og var Søn af en Bonde paa Gaarden
AudunastaSir, j 27. Juli 1648. Han rejste en Del
i Udlandet og skrev forskellige videnskabelige
Arbejder. 1585—87 studerede han i København.
1592—93 var han mest i København. 1588 blev
han Præst ved Domkirken i Holar og 1598 blev
han Præst til MelstaS. Henved 30 Aar beklædte
han Official-Embedet i Håla-Bispedømmet. I
hans Fosterfader, Biskop Gudbrand Thorlaks?
sons, sidste Leveaar varetog han de biskoppelige
Forretninger og det ligger nær at slutte, at han
ogsaa varetog Biskoppens forskellige Arbejder
ved Bogtrykkeriet. De af hans Bøger, som blev
trykte paa Island var: Anatome Blcfkaniana,
Holar 1612, 8:0 (Hamburg 1613, 4:0), Gron?
landia edur Grænlands saga ... å norrænu utlogt
af Ejnar Ejolfssyne, Skålholt 1688, 4:0 (Køben?
havn 1732). Originalen paa Latin er aldrig ud?
given, men findes i den Arnamagnæanske Sam?
ling i København. En Oversættelse til Islandsk
af et Skrift af Martins Molleri (Holum 1593—
1599, 1611, 1651, 1662, 1677, 1697, 1746.) Biblia
Parva (Håla 1590 og 1620). Davids Psalmer,
kommenteret (Hålar 1598, 1618, 8:0). M. Ham?
mcri Passionale etc. (Holar 1618, 8:0). Davids
saltari stutti (Holar 1597, 8:0). Til Islandsk
oversatte han fra Latin: Bernhardt Salutaiiones
(Krosskvedjur Pess heiliga kennifodurs Bernt
hardiur latini utlagt). Trykt i Holar 1618 og i
Skålholt 1690. Den første Udgave findes ikke
paa Det kgl. Bibliotek i København, men Islæn?
deren Jon Sigurdsson (f. 1702, f i København
1757) skal have ejet 2 Exemplarer, hvoraf det
ene var ufuldstændigt. Desuden har Jonsson
faaet trykt en hel Række Bøger og Artikler
i København, Hamburg, Amsterdam, Lugd.
Batavia og Sorø. Den berømte Forsker Ole
lVorms udgav nogle af hans Skrifter og han
stod i nær Forbindelse med denne Videnskabs?
mand, til hvis Ære han skrev et Digt paa 21
Vers. Sit sidste Brev skrev han til Ole Worm i
Aaret 1646 (dette indeholdt bl. a. det latinske
Vers, der skulde indskæres paa Arngrimurs Mo?
nument). Under sit Ophold i København udgav
han Brevis Commentarius de Islandia (Hafniæ
1593, 8:0, engelsk Oversættelse i Hackluyt I.).
I dette Værk gendriver han og retter forskellige
Urigtigheder nogle Forfattere, som f. Ex. Albert
Krans, Sebastianus Munster, Olaus Magnus,
Jakob Ziegler, Gemma Frisius, Caspar Geucer
o. fl. havde gjort sig skyldige i.
Der kunde vel endnu meddeles en Del Oplys?
‘ Ole Worm, berømt dansk Oldgrandsker, Læge og
Anatom. Han søgte at fremdrage i Lyset de gamle is?
landske Sagaer for deres historiske Værdis Skyld (f. 13.
Maj 1588 i Aarhus, f 31. August 1634). Ogsaa med
Islænderen Magnus Olafsson (f. 1573) stod han i sin
Egenskab af Runolog i Forbindelse. Magn. Olafsson
skrev bl. a.: Specimen Lexici Runici, det ældste island?
ske Lexicon. Ole Worm udgav denne Bog (trykt i
København 1650). Olafsson er mest bekendt som Old?
forsker, men han skrev ogsaa nogle Digte.
62
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald