I X 2 NORDISK BOKTRYCKAREKONST ter, anskaffedes der en ny Haandpresse af Jærn. 3 Typografer indforskreves fra København. Nu blev Bogtrykkeriet drevet i større Stil end nogen Sinde forud, og foruden Regeringens og Altins gets forskellige Tryksager udføres der forskellige Blade og Tidsskrifter, ligesom der trykkes en stor Del Bøger. Hos Helgasen lærte den for Islænderne saa uforglemmelige energiske Einar Thor Sar son, der i 1852 blev Trykkeriets Direktør, saalænge det existerede som Islands Bogtrykkeri. Derefter blev han dets Ejer. I Einar ThorSarsons Tid sejs rede Antiqua-Skriften fuldstændig over Frakturs Skriften paa Island. Som allerede paapeget egner Aritiqua-Skriften med sine forskellige franske og tyske Akcenter sig særlig for det islandske Sprog og de ganske særlige islandske Bogstaver er da ogsaa i Antiqua-Snit, stammende fra Rune-Alfas betet. Fraktur-Skriften forsvandt i Løbet af faa Aar fra de paa Island udførte Tryksager. Tryks keriet tjente hurtigt godt med Penge, hvilket bl. a. fremgaar af, at det i 1887 alene i udestaas ende Fordringer havde et Beløb af 36.000 Kros ner, hvad der — i alt Fald den Gang — var mange Penge paa Island. Einar ThorSarson fors synede ogsaa Trykkeriet med Nodetyper, som har været meget benyttede, hvilket fremgaar af, at de forholdsvis hurtigt blev udslidte. I 35 Aar ejede E. ThorSarson Bogtrykkeriet og drev det for egen Regning fra 1852 til sin Død i 1887. Mærkeligt nok er det, at en saa fremragende Forfatter som Jon Hallgrimsson fik trykt det væs senligste af sin literære Produktion i København. Selvfølgelig forklares dette i høj Grad af den Omstændighed, at han af det islandske literære Selskab kaldtes til København, hvor han med dette Selskabs Understøttelse arbejdede paa en Beskrivelse af Island. Han skrev dog i islandske Tidsskrifter baade Prosa og Poesi.11 Derimod fik Forfatteren Sveinbjørn Hallgrimsson, født 26. “Den 16. November 1928 blev der paa Ejendommen, St. Peder Stræde 22, afsløret en Mindessten for Islands store Digter Jonas Hallgrimsson med følgende Ordlyd: ”Den islandske Digter Jonas Hallgrimsson, født paa Gaarden Hraun i Øxnadal d. 16. November 1807, død i København d. 26. Maj 1845, havde her sin sidste Bolig.” Professor, Dr. phil. Vilh. Andersen sagde et Par Mindeord om Digteren. Initiativet til Tavlens Ans bringelse er udgaact fra dansk Side, og der er ydet Pengebidrag saavel af Danske som af Islændere. Arkis tekt Arne Finsen gav Tegningen til Marmortavlen. Septbr. 1815, en stor Del Bøger trykt i Reykja* vik fra 1831. Oprindelig Gejstlig afsagde han sig dette i 1848 for at oprette Bladet Tjodolfur, et 14-Dagesblad. Senere var han Redaktør eller Medarbejder af flere islandske Blade. I Aaret 1851 blev han Medlem af den islandske National* forsamling. I Aaret 1874 fik Island en mere tidssvarende Forfatning under Christian IX. Hermed fulgte en af et mangeaarigt Behov krævet Udvidelse af Trykke- og Pressefriheden. Det stod nu enhver frit at anlægge Bogtrykkeri og drive det som Forretning. Og man benyttede sig hurtigt af den* ne Ret. I Aaret 1877 kom Typograf Sigmund Gudmundsson fra København til Reykjavik med et fuldstændigt nyt Bogtrykkeri, som han havde købt for Redaktør Bjørn Jonsson. Han etablerede sig ved Siden af Einar ThorSarson. Denne Kon* kurrense blev ThorSarson for kraftig og det gik bestandig tilbage med hans Bogtrykkeri. Sigm. Gudmundsson var Faktor i dette nye Trykkeri i 6 Aar (til 1883) og var med til at forsyne dette med flere nye, for Island hidtil ukendte Redska* ber og Maskiner, deriblandt Islands første Hur* tig pr esse, som indkøbtes i London 1879. IsafoH darprentmiSjar (Isafold-Trykkeriet) indkøbte efterhaanden Materialet fra Einar ThorSarsons Bogtrykkeri. Trykkeriet overtog ogsaa Tryknin* gen af Altingets og Regeringens Arbejder, men iøvrigt udførtes alt Arbejde, som Kunderne be* stilte. Det naaede at blive Islands største Bog* trykkeri paa den Tid og beskæftigede ca. 20 Mand. Gudmundsson var af Bondeslægt fra Vester* amt og var født 18. Oktober 1853. Han kom som Lærling til ThorSarson i 1872, men blev der dog ikke hele Læretiden. 1876 rejste han til Køben* havn og Aaret efter købte han det forannævnte Bogtrykkeri, som aabnedes under Firmanavnet ”IsafoldarprentmiSja”, efter Avisen ’Tsafold”, som udgaves herfra. Bladet redigeredes af Bjørn Jonsson, som dog havde begyndt at udgive det allerede 1874. I Aaret 1883 rejste Gudmundsson atter til Ud* landet og købte der et Bogtrykkeri, som han for egen Regning begyndte en ny Virksomhed med i Reykjavik. Nu havde Byen 3 Bogtrykkerier, hvoraf dog ThorSarsons var ved at ophøre med Konkurrensen. En Ildebrand ødelagde Gud* mundsson Bogtrykkeri, men da det var assureret

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald