loading/hleð
(84) Blaðsíða 76 (84) Blaðsíða 76
7G Om Procopii Thule af Werlauff. (Såsom bihang och fyllnad till Aschbachs forestående afhand- ling medrlela vi ett utdrag ur ”l,rocops Efterretninger om de Nordiske Lande” af Werlauff, helst denna shrift ar den yng- sta i åmnet och tillika temligen fullstandigt upplager dess litteratur och loca parallela. Åfven Werlauff anser Heruler- nas stamland vara Skandinavien, ehurn han sjelf anmårker, att Procopius ej nainner ett ord derom. Jfr ofvan sidd. 43, 38.) Endnu med Hensyn til eet af de gamle tydske Folke- slag kan Procop ansees som en Hovedforfatter — med Hensyn til Hertilerne; skiondt han ogsaa omtaler disse kun leilighedsviis, uden tilfulde at opklare den Dunkel- hed, som fra flere Sider omgiver dette, meer end noget andet af de evrige i hiin Periode optrædende Folk. Aar- sagen hertil ligger vel tildeels deri, at Herulerne ei hen- horte blandt Folkene af fdrste Rang; de have ei foreviget sig i Historien ved særegne Stater, ved skrevne Love el- ler ved nogensomhelst Literatur; de charakteriseres tvert- imod ved en ejendommelig Raahed. Men den vidtstrakte Skueplads, hvorpaa dette Folk optræder fra Thule til Afrika, fra Britannien til det sorte Hav, og end mere dets særegne Forhold til de nordiske Lande, giver det for os en fortrinlig Interesse, og opfordrer til at underkaste Pro- cops hidhdrende Efterretninger en nærmere Grandskning *). Det er egentlig den Omstændighed, at Narses forte 2000 Mand heruliske Hielpetropper til Italien, der har foranlediget Procop til at ofre dette Folk en egen Epi- *) Den nyeste og hidtil eeneste Monographic over delle Folk er ”Geschichte der Ilerulen und Gepiden; ein Bcitrag zur Geschichte der germanischen Volkerwanderung, von J. Asch- bach, Frankf. a. 1VI. 4 855, 8. Forf. skylder dette fortrinlige Skrift adskillige brukbnre Vink, men haaber tillige her at have givet enkelte Didrug til Oplysning af hint, som en nyere Grand- sker (II. Key ser, om Nordmændenes Herkomst, i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, VI, S. 578) med Foie bar kaldt det, ”i flere Henseender gaadefulde Folks” Forhold og Skiebne.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða 1
(10) Blaðsíða 2
(11) Blaðsíða 3
(12) Blaðsíða 4
(13) Blaðsíða 5
(14) Blaðsíða 6
(15) Blaðsíða 7
(16) Blaðsíða 8
(17) Blaðsíða 9
(18) Blaðsíða 10
(19) Blaðsíða 11
(20) Blaðsíða 12
(21) Blaðsíða 13
(22) Blaðsíða 14
(23) Blaðsíða 15
(24) Blaðsíða 16
(25) Blaðsíða 17
(26) Blaðsíða 18
(27) Blaðsíða 19
(28) Blaðsíða 20
(29) Blaðsíða 21
(30) Blaðsíða 22
(31) Blaðsíða 23
(32) Blaðsíða 24
(33) Blaðsíða 25
(34) Blaðsíða 26
(35) Blaðsíða 27
(36) Blaðsíða 28
(37) Blaðsíða 29
(38) Blaðsíða 30
(39) Blaðsíða 31
(40) Blaðsíða 32
(41) Blaðsíða 33
(42) Blaðsíða 34
(43) Blaðsíða 35
(44) Blaðsíða 36
(45) Blaðsíða 37
(46) Blaðsíða 38
(47) Blaðsíða 39
(48) Blaðsíða 40
(49) Blaðsíða 41
(50) Blaðsíða 42
(51) Blaðsíða 43
(52) Blaðsíða 44
(53) Blaðsíða 45
(54) Blaðsíða 46
(55) Blaðsíða 47
(56) Blaðsíða 48
(57) Blaðsíða 49
(58) Blaðsíða 50
(59) Blaðsíða 51
(60) Blaðsíða 52
(61) Blaðsíða 53
(62) Blaðsíða 54
(63) Blaðsíða 55
(64) Blaðsíða 56
(65) Blaðsíða 57
(66) Blaðsíða 58
(67) Blaðsíða 59
(68) Blaðsíða 60
(69) Blaðsíða 61
(70) Blaðsíða 62
(71) Blaðsíða 63
(72) Blaðsíða 64
(73) Blaðsíða 65
(74) Blaðsíða 66
(75) Blaðsíða 67
(76) Blaðsíða 68
(77) Blaðsíða 69
(78) Blaðsíða 70
(79) Blaðsíða 71
(80) Blaðsíða 72
(81) Blaðsíða 73
(82) Blaðsíða 74
(83) Blaðsíða 75
(84) Blaðsíða 76
(85) Blaðsíða 77
(86) Blaðsíða 78
(87) Blaðsíða 79
(88) Blaðsíða 80
(89) Blaðsíða 81
(90) Blaðsíða 82


Forn-nordiskt bibliothek

Ár
1847
Tungumál
Sænska
Bindi
5
Blaðsíður
408


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Forn-nordiskt bibliothek
http://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69

Tengja á þetta bindi: 1. b.
http://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69/1

Tengja á þessa síðu: (84) Blaðsíða 76
http://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69/1/84

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.