-®^et var sig engang en gammel Mand, Han har sine Aar med Ære; „FOLKETS EADER« saa kaldtes han Og alle hans Born var’ ham hjærc, Den Konge mindes j^med Kjærlighed af Alle Ei altid han har det Solverhaar, Han var haaren til Riger og Lande Med straalende Oie i Ungdoms Yaar, Med guldgule Lok om Pande. Den Konge mindes g: med Kjærlighedaf Alle. Da juhled’ han selv ved sin Fodselsfest Og sving-ed’ sig lystig i Dandsen, Hvad heller han tumlcd’ den vælige Hest Og dromte om Laurhærkrandsen, Den Konge mindes med Kjærlighedaf Alle. Han klev provet som Faae i de Alvors Aar, Naar Dagens Byrde vi mode, Da hleged’ Sorgen det guldgule Ilaar,

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Blaðsíða [4]
(5) Kvarði
(6) Litaspjald