loading/hleð
(68) Blaðsíða 54 (68) Blaðsíða 54
54 Man seer heraf, at den epidemiske Skarlagensfeber er forskjellig fra Influenza og Meslingerne deri, at den er meest dræbende for Aldersclassen fra 0—20 Aar *). Da der for dette Aar i Medicinal- beretningerne savnes Indberetning fra flere Districter, kan man ikke slutte sig til Epidemiens Udbredningsmaade. Besynderligt nok om- taler ingen af Lægerne, hvorledes Skarlagensfeberen dengang blev tilfort Landet; dette findes derimod optegnet om Epidemien i 1797, der blev indfort med et Skib til Vestmanno. Foruden disse 2 Epidemier er der al Grund til at antage, at Skarlagensfeberen endnu 2 Gange har hjemsogt Landet, nemlig 1669 og 1776. Kighoste (Andarteppuhosti) findes optegnet som Epidemie 4 Gange, og gik idetmindste de 3 Gange flere Aar i Rad. Ligesom Meslingerne angriber ogsaa denne alle Aldere, endog gamle Folk, er ofte compliceret med Brystbetændelser, men viser sig især dodelig for spæde Born. Den Epidemie, som herskede i 1825 og 26, anfo- res at være tilfort med en Skibsdreng fra Flensborg. Om de andre Kighoste-Epidemier findes ingen nærmere Optegnelse. Den synes ligesom Meslingerne at udbrede sig ved Contagium, hvoraf tillige dens langsomme Gang forklares, da den hver Gang har brugt om- trent 3 Aar for at gaae hele Landet rundt. 1 1825 opstod den forst paa den ostlige Kant af Sonderlandet og gik derfra Nord om, over Nord- Vester- og tilsidst Sonderlandet. I 1839 opstod den forst paa den ostlige Kant af Sonderlandet og gik da netop i den modsatte Retning. En af Lægerne bemærker dengang, at Hudsygdomme, navnlig Tinea og Crusta lactea (ikke Scabies) syntes at formilde om end ikke fore- bygge den, en Erfaring, som ogsaa andetsteds fra bliver bekræftet. At Syphilis et Par Gange har været fort til Landet, er allerede tid- ligere omtalt. Desforuden har Island 2 Gange været hjemsogt af Pesten, som begge Gange anrettede en forfærdelig Ødelæggelse, samt eengang af en fremmed Sygdom, som i Annalerne bliver benævnet Engingarsott. En historisk Fremstilling af de islandske Epidemier vil ikke være uden Interesse, deels som et Bidrag til dette Lands Ulykkes-Historie, *) Dette har Skarlagensfeberen tilfælleds med Kopperne, der efter Annalernes Angivelse paa Island især skulle være dodelige for den yngre og tildeels ogsaa den kraftige Mandsalder fremfor de hdiere Aldersclasser. Desværre seer jeg mig ikke istand til at kunne godtgjore dette ad den statistiske Vei.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða [3]
(10) Blaðsíða [4]
(11) Blaðsíða [5]
(12) Blaðsíða [6]
(13) Blaðsíða 1
(14) Blaðsíða 2
(15) Blaðsíða 3
(16) Blaðsíða 4
(17) Blaðsíða 5
(18) Blaðsíða 6
(19) Blaðsíða 7
(20) Blaðsíða 8
(21) Blaðsíða 9
(22) Blaðsíða 10
(23) Blaðsíða 11
(24) Blaðsíða 12
(25) Blaðsíða 13
(26) Blaðsíða 14
(27) Blaðsíða 15
(28) Blaðsíða 16
(29) Blaðsíða 17
(30) Blaðsíða 18
(31) Blaðsíða 19
(32) Blaðsíða 20
(33) Blaðsíða 21
(34) Blaðsíða 22
(35) Blaðsíða 23
(36) Blaðsíða 24
(37) Blaðsíða 25
(38) Blaðsíða 26
(39) Blaðsíða 27
(40) Blaðsíða 28
(41) Mynd
(42) Mynd
(43) Blaðsíða 29
(44) Blaðsíða 30
(45) Blaðsíða 31
(46) Blaðsíða 32
(47) Blaðsíða 33
(48) Blaðsíða 34
(49) Blaðsíða 35
(50) Blaðsíða 36
(51) Blaðsíða 37
(52) Blaðsíða 38
(53) Blaðsíða 39
(54) Blaðsíða 40
(55) Blaðsíða 41
(56) Blaðsíða 42
(57) Blaðsíða 43
(58) Blaðsíða 44
(59) Blaðsíða 45
(60) Blaðsíða 46
(61) Blaðsíða 47
(62) Blaðsíða 48
(63) Blaðsíða 49
(64) Blaðsíða 50
(65) Blaðsíða 51
(66) Blaðsíða 52
(67) Blaðsíða 53
(68) Blaðsíða 54
(69) Blaðsíða 55
(70) Blaðsíða 56
(71) Blaðsíða 57
(72) Blaðsíða 58
(73) Blaðsíða 59
(74) Blaðsíða 60
(75) Blaðsíða 61
(76) Blaðsíða 62
(77) Blaðsíða 63
(78) Blaðsíða 64
(79) Blaðsíða 65
(80) Blaðsíða 66
(81) Blaðsíða 67
(82) Blaðsíða 68
(83) Blaðsíða 69
(84) Blaðsíða 70
(85) Blaðsíða 71
(86) Blaðsíða 72
(87) Blaðsíða 73
(88) Blaðsíða 74
(89) Mynd
(90) Mynd
(91) Blaðsíða 75
(92) Blaðsíða 76
(93) Blaðsíða 77
(94) Blaðsíða 78
(95) Blaðsíða 79
(96) Blaðsíða 80
(97) Mynd
(98) Mynd
(99) Blaðsíða 81
(100) Blaðsíða 82
(101) Blaðsíða 83
(102) Blaðsíða 84
(103) Blaðsíða 85
(104) Blaðsíða 86
(105) Blaðsíða 87
(106) Blaðsíða 88
(107) Blaðsíða 89
(108) Blaðsíða 90
(109) Blaðsíða 91
(110) Blaðsíða 92
(111) Blaðsíða 93
(112) Blaðsíða 94
(113) Blaðsíða 95
(114) Blaðsíða 96
(115) Blaðsíða 97
(116) Blaðsíða 98
(117) Blaðsíða 99
(118) Blaðsíða 100
(119) Blaðsíða 101
(120) Blaðsíða 102
(121) Saurblað
(122) Saurblað
(123) Band
(124) Band
(125) Kjölur
(126) Framsnið
(127) Kvarði
(128) Litaspjald


Forsøg til en Nosographie af Island

Ár
1849
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
124


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Forsøg til en Nosographie af Island
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542

Tengja á þessa síðu: (68) Blaðsíða 54
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542/0/68

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.