loading/hleð
(35) Blaðsíða 31 (35) Blaðsíða 31
51 B, Dagr, Dagen, 3 Eikter (6 Stunder, 9 Timer)*). C, Aflan, Aftenen, 1 Eikt (2 Stunder, 3 Timer) D, Nott, natt, Natten 3 Eikter (6 Stunder, 9 Timer). Tilsammen 8 Eikter, 16 Stunder, 24 Timer, som ogsaa endnu netop udgjore det norsk-danske Etmaal, frisisk Etmal, (Actmal) Nctler- tydsk og Hollandsk Etmaal, o. s. v. Denne Inddeling af Dognct eller Etmaalet fremstilles udtrykkelig med Hensyn til dets og Eikternes Timetal, af Kongespeilets (ovenfor S. 155 citerede) norske Forfatter. Han gjennemgaaer med sin Lærling disse 8 Tidslob**), i det ban opregner Verdenskanterne og de derfra kommende Vinde, i den selvsamme Orden som vi her komme til at op- regne dem. Den Aarstid, som ban især tager Hensyn til, er den, hvor- paa Skibsfarten i Norge forben pleiede at begynde, rimeligviis i April Maaned ved Sommerbalvaarets Begyndelse efter den gamle norsk-islandske Kalender. Just da vil Solens Opgang, i de sydligere Egne af Norge, indtræffe benved Kl. 4£ f. M., da altsaa den naturlige Dag best passer til det ber omhandlede Etmaalssystem, og det er sandsynligt at dets Iagt- tagelse i Island bar pleiet at begynde med Kalenderens ftirste Sommerdag, mellem 19-—23 April efter vor Regning. Det er boist mærkværdigt at *) I Middelalderen synes og de Tydske at have tænkt sig Morgenen som forskjellig fra Dagen, som det hedder i et gammelt Digt: Von mitte des Morgens bis auf den Tag. (Grater, Idunnn und llemode 1812, S. 152). **) lionungs skuggsjo S. 54. „medan sol veltist um VIII ættir verBr sva at réttu tali, at J>at eru f)rjår stundir dags er sol veltist um cina ætt”. Forfatteren bemærker ellers at han her „at réttu tali” (efter ret Regningsmaade) regner 3 Stunder (eller Timer) for hver ætt eller eikt', han fulgte nemlig, i sin Tidsregning, den julianske Kalender og dens Timeregning, som da (i det 12te Aarhundredc) i Norge ansaacs for den rigtigste og mest gjeldende. Saalcdcs hedder det og i samme Skrift S. 57: „At bohmdli pli verda avll hundrut tined kolluV’ o: ,,I Rogsproget antager man „stedse 100 at gaac paa et hundrede” (da man ellers, ligesom endnu i Island og i visse Egne i Norge, regnede et hundrede som 120) samt strax efter: ok verdr pat på at rcltu tali priii hundrud triæd (s: 300) o. s. v. Ved Klerkernes og deres Rogsprogs Indflydelse blev saalcdcs i vort Norden saavcl den gamle Timeregning som Talregning forkastede og ansccle for urigtige mod de fremmede rette!
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Blaðsíða 31
(36) Blaðsíða 32
(37) Blaðsíða 33
(38) Blaðsíða 34
(39) Blaðsíða 35
(40) Blaðsíða 36
(41) Blaðsíða 37
(42) Blaðsíða 38
(43) Blaðsíða 39
(44) Blaðsíða 40
(45) Blaðsíða 41
(46) Blaðsíða 42
(47) Blaðsíða 43
(48) Blaðsíða 44
(49) Blaðsíða 45
(50) Blaðsíða 46
(51) Blaðsíða 47
(52) Blaðsíða 48
(53) Blaðsíða 49
(54) Blaðsíða 50
(55) Blaðsíða 51
(56) Blaðsíða 52
(57) Blaðsíða 53
(58) Blaðsíða 54
(59) Blaðsíða 55
(60) Blaðsíða 56
(61) Blaðsíða 57
(62) Blaðsíða 58
(63) Blaðsíða 59
(64) Blaðsíða 60
(65) Blaðsíða 61
(66) Blaðsíða 62
(67) Blaðsíða 63
(68) Blaðsíða 64
(69) Blaðsíða 65
(70) Blaðsíða 66
(71) Blaðsíða 67
(72) Blaðsíða 68
(73) Blaðsíða 69
(74) Blaðsíða 70
(75) Blaðsíða 71
(76) Blaðsíða 72
(77) Blaðsíða 73
(78) Blaðsíða 74
(79) Blaðsíða 75
(80) Blaðsíða 76
(81) Blaðsíða 77
(82) Blaðsíða 78
(83) Blaðsíða 79
(84) Blaðsíða 80
(85) Blaðsíða 81
(86) Blaðsíða 82
(87) Blaðsíða 83
(88) Blaðsíða 84
(89) Blaðsíða 85
(90) Blaðsíða 86
(91) Blaðsíða 87
(92) Blaðsíða 88
(93) Blaðsíða 89
(94) Blaðsíða 90
(95) Blaðsíða 91
(96) Blaðsíða 92
(97) Blaðsíða 93
(98) Blaðsíða 94
(99) Blaðsíða 95
(100) Blaðsíða 96
(101) Blaðsíða 97
(102) Blaðsíða 98
(103) Blaðsíða 99
(104) Blaðsíða 100
(105) Blaðsíða 101
(106) Blaðsíða 102
(107) Blaðsíða 103
(108) Blaðsíða 104
(109) Blaðsíða 105
(110) Blaðsíða 106
(111) Blaðsíða 107
(112) Blaðsíða 108
(113) Blaðsíða 109
(114) Blaðsíða 110
(115) Blaðsíða 111
(116) Blaðsíða 112
(117) Blaðsíða 113
(118) Blaðsíða 114
(119) Blaðsíða 115
(120) Blaðsíða 116
(121) Blaðsíða 117
(122) Blaðsíða 118
(123) Blaðsíða 119
(124) Blaðsíða 120
(125) Mynd
(126) Mynd
(127) Mynd
(128) Mynd
(129) Saurblað
(130) Saurblað
(131) Band
(132) Band
(133) Kjölur
(134) Framsnið
(135) Kvarði
(136) Litaspjald


Om de gamle Skandinavers inddeling

Om de gamle Skandinavers Inddeling af Dagens Tider
Ár
1844
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
132


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Om de gamle Skandinavers inddeling
http://baekur.is/bok/cdd5efef-ae17-4f5f-8b06-ef1d0632e380

Tengja á þessa síðu: (35) Blaðsíða 31
http://baekur.is/bok/cdd5efef-ae17-4f5f-8b06-ef1d0632e380/0/35

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.