loading/hleð
(17) Blaðsíða 7 (17) Blaðsíða 7
7 det Haicaniske og Franske ikke er forskjelligt med Hen- syn paa Plads. §. 4- Nu er det i Overeensstcminelse med denne Cliarac- teer, og i et Subordinationsforhold til samme, at alle Sprogets underordnede Former og Functioner' ere be- skaffne og befinde sig, og de maae bestandigeu lempes derefter, for at forebygge Disharmonie, Anstrog og Ma- neer af fremmed Natur. Disse underordnede Former og Functioner ere nu f. Ex. i Prosa: Ordenes Sammenfoi- clse i en vis Periodebygning, og i Vers: Stavelsers Sam- menfoiclse efter et vist Versemaals Princip. Disse, siger jeg,-ere underordnede de Beskaffenheder, som ere eien- dommelige eller characteristiske i Sproget — ere under- kastede Sprogets Grundlove — have en begrændset Sphærc indenfor disses mere udstrakte Enemærker. Exempel. Det er characteristisk for det haicauske, irske og waliske Sprog, tildeels og for det franske, at sætte Adjec- tivet efter dets Substantiv, og Geuitivet efter det Nornen, hvorined det er forbundet, og for hvilket det ofte fungerer som et Adjectiv. At skrive Prosa — blot som Prosa, for- staaer sig — i disse Sprog er eu Functiou, denne og maug- ’ foldige flere saadanue Love underkastet; og mange andre Bestemmelser ved Prosaskrivuing maae underordnes disse almindelige og ufravigelige Love. Saaledes er at forstaae, hvad i ovenstaaende §. er sagt. 5- 5- Og i Særdeleshed gjelder det i §. 4 fremsatte, med Hensyn paa Versemaals.Beskaffenhed, om hvilken det medB.ette siges i Almindeliglied, at den for hvert Sprog er særegen, hvorved vi dog ingenlunde ville have sagt, at ikke to eller tre Sprog, ja flere, gjerne kunne heri for en stor Deel, eller og gandske stemme overccns. Vi ere for
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (17) Blaðsíða 7
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/17

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.