loading/hleð
(25) Blaðsíða 15 (25) Blaðsíða 15
deligcn tænkt eller udtalt.*) Men hvad jeg i Særdeleshed vilde gjore opmærksom paa, er, at Qvantiteten ikke gjel— der i de vofsiske Hexametra, og det vilde være en let Sag at vise, at i alle hans mange Oversættelser af de græske og latinske Digtere, kun ere meget faa Yers, hvor den kommer i Betragtning. Det samme gjelder om de goe- thiske og dem af andre tydske Digtere. Folgende Vers, egentligen Distichon, af Goethe, maatte efter Qvantiteten læses saaledes: Eju? Wélt zwår blst du, 5h Rom, doch ohue dTe LTebé Waré die Wélt nTcht dTe Wélt, waré dénu liom auch uTcht Rom, hvilket vistnok ikke er Digterens Hensigt. I andre Slags tydske Vers er det sandeligen fjernt fra al Formodning, at Qvantiteten kommer i nogen Betragtning. I deu tydske Digtekunsts fors te Udvikling var ved den liden anden udvortes Form at bemærke, end Riirn og Inddeling i Stanzer eller Stropher, som de dog nok egentligen kaldte Vers. Tonefaldsmctriken forekommer mig at være tidligere uddannet i England end i noget andet Land i Europa, thi allerede i C/uiucer’s, Grev Sour- rey's og Ridder TVyatfs Vers, viser den sig meget'be- stemt og meget fuldkomnere end i de italienske og pro- vencalske Mynstere, efter hvilke de dannede sig; til Fuld- kommenhed blev den sildigere uddannet i Frankrig, og senest i Tydskland; dog har den allerede hos Albrecht *) Men derfor er det dog lige sikkert, at sammenligner man de vofsiske Hexametra med Mr. Robert Southey's i ”Dommedags-Synet” (the vision of judgement), vil man letteligen i liine bemærke en Klang, hvorved de paa nogen Maade nærme sig de græske Hexametra sommetider betyde- ligt, hvor i disse intet spores, uden hvad en skjunsom Sætter kunde have gjort ligesaa godt (jvfr. Ldingburgh Rewiew’s Anmældelse af be- nævnte vision) hvoraf vi indsee, at selv i denne yderst ubestemte Me- trik gives der dog et paafaldende Mellus & Deterius — en int-re eller mindre bemærkellg Tilnærmelse.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (25) Blaðsíða 15
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/25

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.