loading/hleð
(35) Blaðsíða 25 (35) Blaðsíða 25
25 vilde da forestille sig Metrikens Oprindelse og Fremskridt saaledes: forst talte man kun Stavelser iVers, derpaa bemærkede man, at Verset kunde analyseres, og nu for- nam man dets Leed i Fodder, saa talte man og Stavel- serne i dem, tilsidst blev man vaer, at selve Stavelsens Sammensætnings-Forhold var forskjclligt, og nu bereg- nede man og sammenlignede Tidsmomenterne, som ud- fordredes til at udtale Stavelsen. Men for at vise, divor fjernt vi ere i de gothiske Sprog fra at fole Qvantitetens Betydning paa samme Maa- de som Perserne og Araberne, vil jeg blot anfore nogle Prover af deres Vers. At sce paa dem og læse dem troer jeg gjor Sagen indlysende nok, at nemlig deres Ore fat- ter Qvantitetens Betydning ganske anderledes og lettere; thi uden det var det ikke tænkeligt, at de betjente dem af saa complicerte Metra. Alle deres (Persernes) længere Poemer, enten af heroisk-episk eller moralsk Indhold, som Ferduzi's, Jami's, Sadi's, Gelaleddin's Værker, ere skrevne i et Metrum, som bestaaer af 2 Epitriti secundi og een Amphimacer, som hel’: Som dette Vers af Catull : cras amet, qvi nunqvam araavit, qviqve amavit, cras amet, eller dette af Aristoplianes: “ Oz 10 rj/twv rås 'Afrikas ixxcxwrpr/xas floojv. Jeg siger at dette er et af de meest sædvanlige Metra, og bruges i de længere Digte, dog mener jeg, at det bli- ver for nogensomhelst, hvis Modersmaal ér et af de go- thiske, vanskeligt at recitere, saa at Metrumet foles,
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (35) Blaðsíða 25
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/35

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.