(6) Page 4
NORDISK KUNST
Een Svale gør ingen Sommer. Maatte det lykkes de tre Kunstens
frie Fugle, der er bleven denne Udstillings Symbol og Bomærke, at
bringe Højsommeren til vor By og beaande dens Festglæde over et
halvt Aartusindes Udvikling, saa vi et Øjeblik kan glemme Savnet al'
de to, som uvejrslagne ikke er naaet frem.
Nordisk Kunst er som Nordens Kultur i det hele taget en Enhed,
hvori hvert af de fem Folk har sin særlige Tone, der klinger sammen
med de andre til en nordisk Akkord i den store Verdenssymfoni, en
Akkord fuld af Dybde og Friskhed. Denne Karakteristik først udtalt
af den svenske Kunsthistoriker Carl G. Laurin, har fundet Tilslut-
ning hos kyndige rundt i de nordiske Lande.
Samhørigheden i nordisk Kultur, Fællespræget i nordisk Kunst er
ikke et Træk skabt af vor moderne Tids højt udviklede Samfærdsel,
det kan tværtimod spores langt tilbage i Historien, længere endnu end
det halve Aartusinde, som er Baggrunden for Aarhus Bys Jubilæums-
fest. Man kan henvise til det 12te Aarhundredes nordiske Træskærer-
kunst, den Billedskærerkunst, hvis Ornamentik er kendetegnet ved
de sælsomme Sammenslyngninger af Baand og fantastiske Dyrebille-
der. Sin skønneste Blomst satte denne Kunstform vel i de herlige nor-
ske Stavkirker i Egnene om Sognefjord, men dens særprægede Orna-
mentik kendes ogsaa fra de andre nordiske Lande, fra Sverrig, Island
og fra Danmark, hvor der f. Eks. i Nationalmusæet opbevares et Brud-
stykke af en Trægesims fra Hørning Kirke; det udskaarne Ornament
danner her en Række ind i hinanden slyngede Orme paa sort Bund,
mens der paa Træets indvendige Side er malet den oldkristelige stili-
serede Vinranke.
Op igennem Tiderne lader det nordiske Fællespræg i Kunsten sig
forfølge, og i vor egen Tid har vi kunnet studere det paa de Udstillin-
ger, som en Sammenslutning af skandinaviske Kunstnere under Nav-
net Unionalen i en Aarrække holdt i de nordiske Hovedstæder — sid-
ste Gang i København 1932. Da der senere viste sig praktiske Vanske-
ligheder for den værdifulde nordiske Samlingstanke i Kunsten op-
staaet og gennemført indenfor Kunstnernes egne Kredse blev den i
1939 taget op af Gøteborg Konstmuseums højtfortjente Direktør, Pro-
4
(1) Front Cover
(2) Front Cover
(3) Page 1
(4) Page 2
(5) Page 3
(6) Page 4
(7) Page 5
(8) Page 6
(9) Page 7
(10) Page 8
(11) Page 9
(12) Page 10
(13) Page 11
(14) Page 12
(15) Page 13
(16) Page 14
(17) Page 15
(18) Page 16
(19) Page 17
(20) Page 18
(21) Page 19
(22) Page 20
(23) Page 21
(24) Page 22
(25) Page 23
(26) Page 24
(27) Page 25
(28) Page 26
(29) Page 27
(30) Page 28
(31) Page 29
(32) Page 30
(33) Page 31
(34) Page 32
(35) Page 33
(36) Page 34
(37) Page 35
(38) Page 36
(39) Page 37
(40) Page 38
(41) Page 39
(42) Page 40
(43) Page 41
(44) Page 42
(45) Page 43
(46) Page 44
(47) Page 45
(48) Page 46
(49) Page 47
(50) Page 48
(51) Back Cover
(52) Back Cover
(53) Scale
(54) Color Palette
(2) Front Cover
(3) Page 1
(4) Page 2
(5) Page 3
(6) Page 4
(7) Page 5
(8) Page 6
(9) Page 7
(10) Page 8
(11) Page 9
(12) Page 10
(13) Page 11
(14) Page 12
(15) Page 13
(16) Page 14
(17) Page 15
(18) Page 16
(19) Page 17
(20) Page 18
(21) Page 19
(22) Page 20
(23) Page 21
(24) Page 22
(25) Page 23
(26) Page 24
(27) Page 25
(28) Page 26
(29) Page 27
(30) Page 28
(31) Page 29
(32) Page 30
(33) Page 31
(34) Page 32
(35) Page 33
(36) Page 34
(37) Page 35
(38) Page 36
(39) Page 37
(40) Page 38
(41) Page 39
(42) Page 40
(43) Page 41
(44) Page 42
(45) Page 43
(46) Page 44
(47) Page 45
(48) Page 46
(49) Page 47
(50) Page 48
(51) Back Cover
(52) Back Cover
(53) Scale
(54) Color Palette