Search | Advanced | Titles |
Book

Ældre tiders bogkunst paa Island.


Author:
Nielsen, Laurits Christian 1871-1930

Publisher:
- , 1930

on leitir.is Full Text Search

40 pages




Files
PDF (770.2 KB)
JPG (647.1 KB)
TXT (4.1 KB)

Share





You need the Adobe Reader Plugin to display this page.

get Adobe Reader


3io
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
ÆLDRE TIDERS BOGKUNST PAA ISLAND
TIDEN FØR ISLAND FIK SIT FØRSTE BOGTRYKKERI
Fæ skal dø,
Frænder dø,
dø skal ogsaa du.
Ikkun dit Ry
skal aldrig dø,
var det et godt, du vandt.”
Citat af "Den ældre Edda”
(Aar 850—1050.)
Sommeren 1930 bliver paa Island en af de
Mindesfester fejret, som i Verdenshisto«
rien er saa sjældne, — sjældne, fordi man
i Nutiden ikke altid kan nøjagtigt stedfæste lig«
nende Begivenheder andre Steder eller kender
de nøjagtige Aar stal, skønt der vel kan siges,
at have været Begivenheder nok, men en Del
af dem falder vel allerede i den forhistoriske
Tid, og en Del er vel ogsaa gaaet tabt i Tidens
Løb. Men i den kommende Sommer fejrer Island
sin 1000-Aarsfest for Indførelsen af det fælles
Alting paa Thingvallasletten. At komme vidt«
løftig ind paa Festens Anledning eller Forløb
tillader Pladsen ikke her. Det er da ogsaa kun
Meningen med disse Artikler, at give et Bidrag
for Boghaandværkets Vedkommende til disse
Festligheder, ved at give en kortfattet, — nogle
vil maaske synes for kortfattet — Fremstilling
af Sagatiden og af Bogtrykkerkunsten paa Island
fra det første Bogtrykkeri og fremad imod Nu«
tiden, saaledes at ogsaa vort Fag kan bringe de
gamle islandske Saga-Digtere, Historieskrivere
og Bogtrykkere vor Hyldest, i det vi beder vore
Nutids-Kolleger paa den gamle Sagaø tage imod
den som et Udslag af den Beundring, som Kol«
leger i de forskellige nordiske Lande nærer for
de gamle Udøvere af Bogkunsten paa den ensomt
i Nordhavet liggende 0. Vi gør det, i det vi peger
paa ”den ældre Eddas” Ord, der er sat som
Motto for Artiklerne. Betydningen af de Ord
vil aldrig dø, og de gælder lige godt over hele
Verden i Tider som svandt, i Tiden som er og
i Tider, som vil komme.
Uden at gøre Krav paa, at give en udførlig
Oversigt over Islands Bogkunst før Bogtrykker«
kunsten indførtes paa Øen, maa det dog for en
Fuldstændigheds og for Forstaaelsens Skyld
nævnes, at Island vel nok var det Land her i
Norden, hvor det rigeste Aandsliv levedes i ældre
Tid. Herom vidner de mange Sagaer, der er
overmaade vigtige Kildeskrifter for liele Nordens
Historie; herom vidner de forskellige Lovbøger,
som i Tidens Løb fremkom, og herom vidner de
mange haandskrevne Pergamentbøger, som end«
nu er opbevarede og som findes rundt omkring
i Norden. Der har næppe været skrevet synder«
lig mange Bøger med Runeskrift, men der kan
være gaaet nogle tabte, ligesom der er det af de
senere latinske og islandske.
I den historiske Tid er Island først bebygget
efter at Harald Haarfager (efter Slaget i Hafrs«
fjorden) i Aaret 872 samlede hele Norge til et
Rige og samtidig grundlagde den stærke Konge«
magt. Det var norske, fribaarne Stormænd, der
ikke vilde finde sig i den nye Ordning, der ud«
vandrede til Island, der allerede da var kendt.1
Allerede saa kort efter Haraids Sejr, som i Aaret
874, var det at Ingolf Ørnssøn landede paa Is«
land, der hvor nu Reykjavik ligger. Og der kom
flere til — formodenlig ikke saa faa. Men disse
Mænd, der ikke vilde bøje sig ind under Harald
Haarfagers Kongevælde, de vilde heller ikke
bøje sig for hinanden. Og Følgen blev stadige
Tvister, undertiden af blodig Art.
I Aaret 930 blev man enige om at lade alle
Rétstrætter afgøre af Altinget, der siden holdtes
1 De ældste Efterretninger om Island skyldes en Munk
fra Irland. Nogle Munke og Eneboere sejlede omtrent
Aar 725 fra Skotland til Færøerne og opdagede ved
denne Lejlighed Island, hvor de nedsatte sig et Par
Steder paa Østsiden. Man har her fundet irske Bøger,
Klokker, .Krumstave etc. — Nordboernes første Op«
dagelse af Island skete af en svensk Mand, Svafar,
som havde en Søn, der hed Gardar, der omtr. Aar 850
kom til Island, til det Sted, som senere kaldtes Gardar«
holm. Omtrent samtidigt landede en norsk Viking
Nadod paa Østsiden, men rejste hurtigt bort. Men nu
var Øen kendt, og en anden norsk Viking, Floke Vil«
gerdesen, sejlede derop og gjorde Landgang. Han
kaldte Landet for Island — et Navn, der har staaet
gennem Tiderne.