Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Katalog over den Arnamagnæanske håndskriftsamling


Höfundur:
-

Útgefandi:
Gyldendal, 1889

á leitum.is Textaleit

2 bindi




798 blaðsíður




Skrár
PDF (499,9 KB)
JPG (377,7 KB)
TXT (2,5 KB)

Deila





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


92
2) Bl. 6V—12'. „Saga Af þorde Hredu" (defékt). MeUem
bl. 6 óg bl. 7 mangler et blad svarende til udgs bl. 7- -15, fra
visens 4de linje til „bórðr var knástr" (Nord. Oldshr. VI).
3) Bl. 12r-25r. Vatnsdæla saga („Hjer Hepst Watns-
dæla"). Dct sidste Jcapitct (Jcap. 47) er tilsat med en noget yngre
hánd. • Derefter 2X\% spalter ubesJcrevnc.
4) Bl. 26—51. Egils saga Skallagrímssonar. Meltem bl.
34—35 mangle 2 blade, svarende til dcn gl. udg. s. 1677—2377.
Stemmer med Wotfenbuttet-membrancn.
Herkomst og hist.: Pa en nu til bl. 21» fastklœbet seddel har Arne Magnusson
noteret „Mer virdiíb l'ama hðnd il þeffarri bök, fem a Plungurvóku og "|>or-
laks fógu, er Hr. f>orlakr hefur lated l'krií'a á kalífkinji in 4tn, og eg nu a.
Er so likatt til ad geta, ad Hr. f>orlakr liafi og þelTa bok rita láted.
Kan'ifke hun Pe komin í'ra Holum med f ormodi Torí'aPyne Anno 1662.
Mig minner Thomœ Bangii naí'n (tæde á bokinne, þar l'em ('aurhladed
er nu raderad. [Pa forsatsbladets inderside lœses virkclig, halvt udraderct,
navnct „Thomas Bangius"./ Enre eg hefi l'einged hana epter B.ol'encrant/.,
Pem eg Pie af numero 625. I'em framana l'aurbladenu ftendur. hæc ultima
PcripPi 1723".
Til bl. 2r er fastlclœbet en anden scddel, dcr — vistnok i afskrift med
den eeldre Jón Olafssons Jiánd — indeholder notitser til trc af de i codex inde-
holdtc sagaer, nemlig: „Laxdæla Sagann i þel'Pare bök er progenies
þeirrar Membranæ in folio, Pem Biðrn MagnuPPon gaf Thomæ Bartholino
og er þad vijít. Hiin kanw þiena til Samburdar, þar Pem pergamentz-
bökenw er nii ölæs ordenn.
Eigels Saga i þePI'are bök er ecke tekenw ur nofndre Biðrns Mag-
nul'Ponar Membrana, Er Sumltadar fbyttre, og vijda ðdru vijs ordud. Synett
annars ad vera vijda rángt ('krifud.
Watnsdæla Sagann virdelt mier vera eins og þær allmenwelegu, id
e(t, tekenn ur Vatnshornsbokenne, Pom nii á heima in Bibliotheca RePeniana
Hafniæ, enn er hier afleittlega rángt Pkrifud.
Benyttelne og beskr.: Vatnsdœla saga, Kbh. 1812, hvor dette hskr. er lagt til
grund; Laxdœla-saga, Ilavnice 1826, s. XVII; Fomsbgur, Lcipzig 1860,
s. XVII; Ant. Busses I, 248.
158. AM. 129, fol. Pap. 30fiY.20 cm. 26 U. FraJdur fra 17. árk;
vistnoJc sJcrevet af HinriJc Magnússon pá Saurbær. Hist og her
marginal-Jienvisninger odl. Nogle stcder áben plads for origi-
nalens ulœselige ord.
Eyrbyggja saga („Hier Hepur Eirbiggiu").
Sagaen slutter med ordene „ei íyl'unft eg pefs fagde þor-
fteir[n] og skildu vid so buií" (udg. 1864, s. 104), Jivorefter