Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Katalog over den Arnamagnæanske håndskriftsamling


Höfundur:
-

Útgefandi:
Gyldendal, 1889

á leitum.is Textaleit

2 bindi




798 blaðsíður




Skrár
PDF (524,9 KB)
JPG (414,9 KB)
TXT (3,0 KB)

Deila





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


215
8) S. 167—69. Orms-Eddu-brot, et brudstylác af Slcáldslcapar-
mál i en særlig bearbejdelse, beg. „nar hetu 'petv mewn", ender
(afbrudt) „ftrandar ftallz ap". Mellem s. 168 og 169 er en ved
udfaldne blade foranlediget defelct.
9) S. 170, af hvillce den nederste fjærdedei stár blanlc, bcerer
nu med hænder fra 15. árh. a) Nogic Maríuvísur. b) En
lykonskningsvise („endelega pae arnoz prænde" osv.);
denne sidste vise er afskreven af Arne Magnusson pd en bag i
codex indklæbet scddel.
Herkomst og hist.: Om dettc U&ndskrift meddeler Ame Magnusson i AM. 435 a,
4Ul bl. 93" „Snorra Edda. folio. pelTa bok feok isúer Dowinus Oliriítianus
Wormius anno 1706. liana heí'ur til forna átt Doctor Olaus Wormius, og
iiri hanw S\ Arngrimur Jonsfon Bokin er ei riett gómul og vantar fum-
ítadar i, liggur þar i Pumltadar papp'ir med hende Olai Wormii". At hdnd-
slcriftet har vœret Ole Worms ejendom fremgar af f'0lgende pátegning s. 1
nederst „Olai Wormii | Dono Arngrimi Jonæ | Islandi". Om hskr. og dets
tidligere skæbne fremgar i awigt dels af selve codex, dels vcd oplysningcr
andcnsteds fra, at det vistnok stammer fra Nordlandet pá Island; c. 1500 til-
harte dct rimcligvis lagmandcn pá Nord- og Vestlandet Jón Sigmundsson,
hvis navn („Jon Sigmundssow") skimtes i nedre margen s. 147; senerc er det
da gdet over til hans dattersön, den nordlandskc biskop Gubbrandur porláks-
son, bp. 1571—1627, hvis velbekendte bomœrke stdr neden under nysnævnte navn.
Fra denne er det sandsynligvis kommet til biskoppens frænde og mcdhjælper
Arngrímur Jónsson. 0. Worm har — som det fremg&r af hans „Epistolœ" —
erholdt hándskriftet allerede 1628, han har ladet det rcnse (ved urin-vask) af
sin amanuensis Islænderen Sveinn Jónsson (senere prœst til Barö i Fljót, Skg.),
der ar 1635 kom som studeni til K0benhavn, og formodenlig indbinde. Ved
rensningen ere de flestc marginalier forsvundne, ligesom muligvis ogsa over-
skrifter og initialcr, af hvilke sidste dog ses nogle spor, tildels bes adigede ved
bcskæring. Pergamentct er, som rimeligt kan være, lysere end sœdvanlig og
de storc fyldige skrifttegn hist og her noget afblegede. Af de bevarede margi-
nalier er endnu en del (s. 19, 28, 29, 76, 88, 95 forekommende) anf0rte under
dette hdndskrifts beskrivelse i Snorra Edda III, 1887, hvortil hcnvises. Blandt
disse ere to pcrsonnavne, dcrvise hen til Islands Nordland i tiden c. 1550—1600;
mœrkes kan, at codex i en marginal-antegnelse fra 15. árh- (s. 19) er benævnt
„edda".
Senyttelse og beskr.: Edda Sæmundur hins fróda III, Uavniæ, 1828; den
ældre. Edda, Chrania 1847, s. XVII; Ant. Busses, I, 43; K. Qislason, 44
Pröver, Kbh. 1860; Norræn Fornkvœöi, Ghrania 1867; Snorra Edda, Kph.
1875; Beitrage zur Gesch. der deutschen Sprache und Litt. VI—VII; Corpus
poet. bor., XLIV—VI (sml Sturl Proleg.); Bj. M. Ólsen: III og IV gramm.
afhandling i Snorres Edda, Kbh. 1884, s. LII-IV; V. Dahlerup og F. Jóns-
son, I og II gramm. afh. i Snorres Edda, Kbh. 1886; Snorra Edda I—III,
Havniœ 1848—87 (med facsim.). Sml. Snorra Edda, Stockh. 1818 og Edda
Snorra Sturlusonar, Bkv. 1848.