Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Katalog over den Arnamagnæanske håndskriftsamling


Höfundur:
-

Útgefandi:
Gyldendal, 1889

á leitum.is Textaleit

2 bindi




798 blaðsíður




Skrár
PDF (460,7 KB)
JPG (338,8 KB)
TXT (1,9 KB)

Deila





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


42
Benyttelse og beskr.: FMS IoglII; Fornaldar sögur Norðl. I, s. XX; Grönl.
hist. M. II, 223; Ant. Busses I, 393; Biskupa sógur I, 1858, s. XXIV; Norrœn
Fornkvceði, XLI (hvoraf det ses, at dette hskr. er lagt til grund for udg. af „Sbgu
þáttr af Norna-Gesti" i Norrtíne Skrifter af sagnhist. Indh. 1. h. Chrania 1864).
[AM. 63, íbl. udgör i forbindelse med.AM.35, 36 fol. nr 49]
75. AM. 64, í'ol. Pap. 28,a X l'J cm. 123 bl. Fruktur fra 17. árh. Jón
Erlendssons hánd. Foran i hskr. f'indes 4 fra Arne Matjnusson
stammende notits-sedler (a—d), der give oplysning om hand-
skriftets hcrkomst og beslcaffcnhed. I hskrs bcgyndelsc findes
hist og her rettclser, ifg. Jón Sigurðsson af biskop Brynjólfur
Sveinsson og Arne Magnusson.
Indhold:
1) Bl. 1—62v. Magnúss saga Ólafssonar („Hie* hepn Segu |
Magnus Köngs").
2) Bl. 62v—114v. Haralds saga harðráða — uden over-
skrift eller adskillelse.
3) Bl. 114v—124v. Hemings þáttr Áslákssonar — uden
overskrift.
Herkomst og hist.: Hándskriftet har tilhort Sveinn Torfason, hvis navn, og
árstallet 1695, findcs pá lste sides nedre margen; Jón Sigurðsson formoder, at
det fra biskop Brynjólfur er kommet til provst Torfi Jönsson i Gaulverjabœr, fra
denne til sönnen Sveinn, og fra ham til Arne Magnusson.
76. AM. 65, fol. Pap. 31 X 20 cm. 385 (o: 384+1 bis) bl. Fraktur
fra 17. árh. Jón Erlendssons hánd. Det opr. bind — læder-
betrukkct, med metalbeslag og metalspændcr — er bevaret. Flere
blade (177, 330—31, 345—47) stá blanke. Kapitelovcrskrifter
og initialer mangle. Bl. 1 optages af en overdragelsesnotits;
pá en foran indklæbet seddel giver Arne Magnusson, foruden
oplysning om hskrs erhvervelse, en indholdsfortegnelse.
Indhold:
1) Bl. 1 bis —316. De norske kongesagaer fra Magnus
den gode og Harald hárderáde til Magnus Erlingsson.
2) Bl. 317—29. „Sðgu þáttu/- | Af Olafe konge er kall
adur var Digurbe/irn".