loading/hleð
(88) Blaðsíða 80 (88) Blaðsíða 80
80 dog uden for al Tvivl, at han maae have tænkt sig dette i een eller anden Egn mod Nord, da de ikke kunde for- modes at have valgt en saa lang og farefuld Vandring, dersom det ikke hafde været for at soge tilbage til et tidligere forladt Hiem *). Da nu tillige Procops Beskri- velse over Thule for en Deel viser hen til Norge, har man antaget, at Heruler en gang maae have boet her, saavel som flere i Folkevandringens Periode bekiendte Folk** ***)); ligesom man, deels med Hensyn til de Gauter, hos hvilke de, efter vor Skribents Udsagn, nedsatte sig, deels paa Grund af Beretningen hos Jornandes, at de Dan- ske uddreve Herulerne fra deres Boeliger, har troet at kunne igenfinde disse i det nuværende Sverrigs sydligste Provindser, hvor man, allerede i Medhold af Ptolemeus, lagde det danske Folks ældste Sæde’**). *) Paa samme Maatle omtrent som Saxerne, der i siette Aarliundrede med Koner og Born havde fulgt Longobarderne linder Alboin til Italien, efter faa Aars Forlob, giennem Gal- lien vendte tilbage til deres Land; P. Warnefrid III, c. 6. Sulims udvandrede Folk, I, S. 603, 609. Da derfor de Van- daler, som vare bievne tilbage i Paunonien, bad Geiserieh om Tilladelse til at nedsætte sig i de efter de Udvandrede ledig- blevne Egne, skal han have afslaact denne Begiering, paa Grund af at Vandalerne i Afrika selv engang kunde blive uddrevne herfra; Procops Vandal. 1. c. 22. Det er ei let at indsee, hvorfor Papencordt Gesch. d. vandal. Ilerschaft in Afrika, S. 252, betvivler dette Factum. Ogsaa Egnen norden for Donau, hvor de Bugier, der med Ostgothcrne vare dragne til Italien, havde boet, låne ode efter dem og blev siden besat af Ileru- ler; Procops goth. Krig, II, c. 14. **) Schoning, Norskes Oprindelse, S. 246, 259 — 60; Norges Historie, I, S. 58, 75; Heinzes Abhdl. V, S. 508; Suhms udvandrede Folk, I, S. 452, 551; Krit. Hist. IV, S. 6. ***) Suhms udvandrede Folk, I, S. 454; Krit. Hist. I, S. 68, 79-80, 89; Danm. Hist. I, Sid. 82, 528. Det an- tages ogsaa af Aschbach, S. 28, 37,
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða 1
(10) Blaðsíða 2
(11) Blaðsíða 3
(12) Blaðsíða 4
(13) Blaðsíða 5
(14) Blaðsíða 6
(15) Blaðsíða 7
(16) Blaðsíða 8
(17) Blaðsíða 9
(18) Blaðsíða 10
(19) Blaðsíða 11
(20) Blaðsíða 12
(21) Blaðsíða 13
(22) Blaðsíða 14
(23) Blaðsíða 15
(24) Blaðsíða 16
(25) Blaðsíða 17
(26) Blaðsíða 18
(27) Blaðsíða 19
(28) Blaðsíða 20
(29) Blaðsíða 21
(30) Blaðsíða 22
(31) Blaðsíða 23
(32) Blaðsíða 24
(33) Blaðsíða 25
(34) Blaðsíða 26
(35) Blaðsíða 27
(36) Blaðsíða 28
(37) Blaðsíða 29
(38) Blaðsíða 30
(39) Blaðsíða 31
(40) Blaðsíða 32
(41) Blaðsíða 33
(42) Blaðsíða 34
(43) Blaðsíða 35
(44) Blaðsíða 36
(45) Blaðsíða 37
(46) Blaðsíða 38
(47) Blaðsíða 39
(48) Blaðsíða 40
(49) Blaðsíða 41
(50) Blaðsíða 42
(51) Blaðsíða 43
(52) Blaðsíða 44
(53) Blaðsíða 45
(54) Blaðsíða 46
(55) Blaðsíða 47
(56) Blaðsíða 48
(57) Blaðsíða 49
(58) Blaðsíða 50
(59) Blaðsíða 51
(60) Blaðsíða 52
(61) Blaðsíða 53
(62) Blaðsíða 54
(63) Blaðsíða 55
(64) Blaðsíða 56
(65) Blaðsíða 57
(66) Blaðsíða 58
(67) Blaðsíða 59
(68) Blaðsíða 60
(69) Blaðsíða 61
(70) Blaðsíða 62
(71) Blaðsíða 63
(72) Blaðsíða 64
(73) Blaðsíða 65
(74) Blaðsíða 66
(75) Blaðsíða 67
(76) Blaðsíða 68
(77) Blaðsíða 69
(78) Blaðsíða 70
(79) Blaðsíða 71
(80) Blaðsíða 72
(81) Blaðsíða 73
(82) Blaðsíða 74
(83) Blaðsíða 75
(84) Blaðsíða 76
(85) Blaðsíða 77
(86) Blaðsíða 78
(87) Blaðsíða 79
(88) Blaðsíða 80
(89) Blaðsíða 81
(90) Blaðsíða 82


Forn-nordiskt bibliothek

Ár
1847
Tungumál
Sænska
Bindi
5
Blaðsíður
408


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Forn-nordiskt bibliothek
https://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69

Tengja á þetta bindi: 1. b.
https://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69/1

Tengja á þessa síðu: (88) Blaðsíða 80
https://baekur.is/bok/afe0d0e5-109f-4a20-bbce-c2e6ace7dc69/1/88

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.