(12) Page 2
2
disse haves ogsaa enkelte Verba neutra, med Tillæg af k, f. Ex. reika, vanke om, kuka,
cacare, o. fl., hvor k synes at have aldeles samme Function, som j ovenfor *.
I Sanskrit tjener q, j, dernæst til at danne Passivum, der forovrigt adskiller sig
fra Activformen af den 4de Classes Verber ved Flexionsendelserne **. Naar man nu i Old-
norsk stoder paa Verba som bulka, hovne, grænka, gronnes, rydga, ruste, hyldga, groe
til, saa ledes man til at antage, at heri haves Spor af en gammel Passivform, ældre end
den, der senere er udgaaet fra Reflexivet, som, ukjendt i Sanskrit, viser sig dannet efter
Norronastammens Afsondring fra Urfolket +. Det passive j udleder Haughton af Verbet
j, i, at gaae, i Lighed med den Maade, hvorpaa Passiv dannes i de yngre Dialecter, Hin-
dustani og Bengali, i hvilke dette skeer paa den Maade at man ved Siden af ethvert activt
Verbum stiller i det Bengalske jå, i det Hindustanske gå, at gaae. Der kan saaledes
være Sporgsmaal, om den oldnorske Endelse er kommen af jå, eller umiddelbart af gå
(for ganga) ff.
Endnu i en tredie Hensigt fbies j til Verbets Rod i Sanskrit, nemlig for at danne
Causalia. Denne Formation er i Oldnorsk efterlignet i stort Omfang, da en stor Masse
Verba danne Causalia eller Factiva ved at tilfoie j eller ja foran Flectionsendelserne f. Ex.
Oldnorsk: Sanskrit :
fara, gaae, reise, — ferja, fore, q— , car, gaae — cåraj, forej
sleppa, slippe (neutr.) sleppa (for s l ep ja) qq , slat’, at være slap — slåtaj, gj'ore
slippe (act.)
fliota, flyde — fleyta (for flytja) lade flyde
sofa, sove—sveefa (for svafja),dysse i Sovn
hanga, luenge ( neutr.) hengja, hænge (act.)
slap j
T , plu, flyde — plåvaj, lade flyde j
pqq ; svap, sove— svåpaj, dysse i Sovn j
åsT , sang, hænge ved — sangaj, bringe
til at hænge ved.
* Man kunde maaskee troe, at k lier er radicalt,
men ved Sammenligning med ^ ri, at gaae,
yp gu, cacare, bliver det sandsynligt, at det
er servilt.
** I Prakrit og Pali har Pass. opgivet de særegne
Flexionsendelser, og benytter, ligesom Oldnorsk,
Activets. Lassen 1. c. p. 358.
+ Overgangen af j til g i Enden af Verbalstam-
mer forekommer i det sildigere Sprog meget
hyppig f. Ex. dylja — dolge, selja — sælge, spyr-
ja = spiirge,; velja — vælge; fylgia = folge;
sverja — sværge; verja — værge. Det Svenske
har her, som ellers, bibeholdt Oldsproget mere
uforandret, har saaledes fremdeles dolja, folja,
sålja, sporja, vålja, vårja.
■j-f Vi have endnu i vort Sprog Talcmaader, hvori
gaae bruges til Omskrivning af Passiva, f. Ex.
gaae tabt (d. e. tabes) gaae istgkker (d. e.
sonderbrydes) gaae i Froe, gaae i Forraad-
nelse, gaae ud (d. e. slukkes).
(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette