(26) Blaðsíða 16
Particip i disse to Sprog har den mærkelige Overeensstemmelse, at i samme Form forene
sig baade det active og passive Begreb. Ligesom er^lVtl", puigganta, bet. den, der dyr-
kes, æres, saaledes upphaldandi, den, som holdes i Veiret. *
Endelsen q-ET, måna, i Præs. Part. Medii, synes ikke at have været ganske ube-
kjendt for vore Fædre. Yel kan jeg ikke paavise mere end eet Exempel paa en lignende
Form; men flere tor opdages, naar Opmærksomheden derfor fbrst er vakt.** Ordet, dyl-
minn, (som soger Skjul, vil være ubemærketJ, af dy I ja, at skjule, har en saa bestemt
medial Betydning, at man neppe kan betvivle, at Endelsen, min, har samme Oprindelse
som måna i ^TFJTrTPT, holamåna, af samme Betydning, Part. Præs. Med. af ^ , hul,
at skjule.
Part. Præt. Passivi. Ogsaa her er Ligheden stor. Kjendebogstavet er i Oldnorsk
som i Sanskrit t (d) f eller n, der forbindes
devocalen i Celler o), f. Ex.
1) med Bogstavet t eller d
a) umiddelbart:
Sanskrit:
iTffT bukta af ijiT , bug, at bruge
sS J ^
, labda af fqvr , lab, at erholde
qTjT . jåta af q-f, ja, at gaae
b) med Bindevocal;
TTTTtT, patita, af cqr , pat, falde
cKPX<T,kusita, af 3777 . ku s, favne, kysse
Det er interessant at bemærke, at det Oldn.
Præs. Part. forener Betydningerne af Præs. Part.
Act. og Fut. Part. Pass., og saaledes ligesom
antyder Slægtskabet mellem de latinske Former
paa - ans (ant - s) og - andtis. Saaledes segjan-
di baade dicens og dicendus f. Ex. alt er
segjanda sinum vinum, omnia amids dicenda
sunt; eigi er jbad Iruanda, illi fides non ha-
benda cst.
** Ogsaa i Prakrit er denne Form bleven meget
sjelden. „Forma 5TET ; (man) rarissime legitur.
Lassen 1. c. p. 362.
med Roden enten umiddelbart eller ved Bin-
Oldnorsk:
huldr af hylja, at skjule,
by g dr af byggja, at bygge,
mæltr, af mcela, at tale,
validr — velja, at vælge,
tamidr — temja, at tæmme.
f I Sanskrit er t det normale, der undertiden
gaaer over til d’, i Oldn. er S det normale,
der undertiden gaae over til t. I Prakrit gaaer
t, naar det folger umiddelbart efter en Vocal,
enten over til d, eller falder bort, f. Ex. cFST ,
kaa for SbcT , krta, gjort. Ogsaa i nyere norske
Almuesdialecter falder dette t ofte bort f. Ex.
bore for baaret, tnala for malet, kasta for
kastet, ganske som i Hindustansk, hvor f. Ex.
sTkTT , galå svarer til Sanskrit zd Mel ,gta-
lita, brændt, af HFjJT , galnåi = ,
gval; HFf , gåga til norUrT > gdgarita,
vaagen, o. s. v.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða I
(8) Blaðsíða II
(9) Blaðsíða III
(10) Blaðsíða IV
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Saurblað
(46) Saurblað
(47) Band
(48) Band
(49) Kjölur
(50) Framsnið
(51) Kvarði
(52) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða I
(8) Blaðsíða II
(9) Blaðsíða III
(10) Blaðsíða IV
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Saurblað
(46) Saurblað
(47) Band
(48) Band
(49) Kjölur
(50) Framsnið
(51) Kvarði
(52) Litaspjald