« viste *. Hvad Formen af ef forovrigt angaaer, er der al Grund til at antage, at den i ældre Tid har været jef eller jaf, hvilket kan sluttes ikke alene af de allerede anforte analoge Former, men ogsaa af det endnu nærmere liggende ældre Svenske, hvori jåf elt. jef forekommer som Subst. i Betydningen Tvivl, jåfwa, at tvivle, af samme Oprindelse fra Partikelen jef, ef, som det oldn. efi, Tvivl, efa, at, tvivlej hvoraf har dannet sig ima af samme Betydning, ligesom om af ef. Hvad dernæst Betydningen betrælfer, maa ef ifolge det Anforte oprindeligen have udgjort det relative Correlativum til det demonstrative pvi, derfor og det interrogative kvi, hvorfor. Disse ere nemlig aabenbare Derivater af cTlDT: tab Hi ell. cTP<T: tdtijali, instr. og dat. piur. m. & f. af cTrG tat, det, den, (i Pali tebi, m. & n. og tdbi, f.) og =FTDT: kdEili ell. 3TPST: kdbjali, samme Casus af TT1. kim, hvad, hvem, af hvilke ogsaa de tilsvarende hindustanske Correlativer bi, derfor og kåhi ell. kahé, hvorfor, udledes. I Analogie hermed har ef i ældste Tid sandsynligvis havt Formen efi eller jafi. Den forste Betydning maa her som i andre pronominale Partikler antages at have været den locale, hvoraf successivt den temporale, causale og conditionale have udviklet sig. Altsaa forst = qvibus (relat.) scil. locis, paa hvilket Sted, hvor (relat.); dernæst: paa hvad Tid, naar (relat.); saa af hvilken Aarsag, under hvilke Omstændigheder, Betingelser (relat.). En omtrent lignende Overgang i Betydninger lader sig iagttage i det lat. ubi, upaatvivlelig af samme Oprindelse (kun opr. interrog.) som vort ef. Den locale og tem- porale Betydning er noksom bekjendt; og, at det ogsaa bruges causalt eller instrumentalt, sees af Steder som Terent. Heautont. 4, 6, 9: Hujusmodi res semper comminiscere, ubi me excarnifices d. e. saadanne Ting finder du stedse paa, for dermed at plage mig. Her forklarer Fabri i sin Thesaurus ubi ved in qvibus eller propter qvos. Den locale Betydning er ogsaa Grundbetydningen i vor sædvanlige betingende Conjunction dersom, der intet andet er end Adv. der -j- Relat. som. 2. at. Conjunctionen at har deels en relativ, deels en demonstrativ Oprindelse, ligesom de tilsvarende Conjunctioner i de beslægtede Sprog oftest slutte sig til Pron. rel., men undertiden til Pron. demonstr. Saadanne ere: sansk. ffiT, jat, zend jat og jata$ hindu- Den paa de c ug uh in.ske Tavler forekommende og omtvistede Sætning „juve garbovei buf treif fetu/ af Pott — Etymol. Forsch. 1. S. 203 — forklaret Jmi Grabovi bubus Iribus fat, viser os en piur. Dativ-Ablat. Form paa f ligesom i vort oldn. ef.

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Front Cover
(6) Front Cover
(7) Page 1
(8) Page 2
(9) Page 3
(10) Page 4
(11) Page 5
(12) Page 6
(13) Page 7
(14) Page 8
(15) Page 9
(16) Page 10
(17) Page 11
(18) Page 12
(19) Back Cover
(20) Back Cover
(21) Rear Flyleaf
(22) Rear Flyleaf
(23) Rear Board
(24) Rear Board
(25) Spine
(26) Fore Edge
(27) Scale
(28) Color Palette