loading/hleð
(18) Blaðsíða 8 (18) Blaðsíða 8
8 Ex. overbeviste om, at ikkun det skarpestc Oie og den dybeste Grandskning ville være istand til tydeligen at fatte og fremstille Forskjellen mellem den danske og tyd- ske Metrik, hvorvel vi ikke nægte, at der gives en saa- dan; men vist er det, at her er Overeensstemmelsen me- get mere paafaldende end Forskjellen. Denne Overeens- stemmelse er nu enten som i sidstnævnte Tilfælde væ- sentlig, og begrundet i noget Identisk i Sprogenes Natur og Characteer — man vil finde, at flere af de i §. 1 an- givne Characteristica stemme overeens i det Danske og Tydske — eller den er tilfældig, naar en eller anden Digter i en tidligere Tid bar indfort et Metrum, som rig- tignok oprindeligen var fremmed for Sproget, og dis— harmonertc dermed, men som siden blev uddannet og lempet derefter af flere Digtere, eller og omvendt Spro- get efter Metrummet, indtil der enten fremstod en virke- lig Harmonie mellem dem, eller man formedelst langva- rig Vane borte op at bemærke det Stodende. En saadan tilfældig Overeensstemmelse fandt Sted mellem den fran- ske og engelske Metrik den Tid, da baade Dryden og mange andre engelske Digtere skreveTragoedier i fransk- alexandrinsk Versemaal, skjondt det ei er til at nægte, at baade Dryden selv allerede bemærkede, hvor lidet det alexandrinske Vers passede for det Engelske,, og de af senere Digtere bleve forjagede af den, engelske Poesie. Af det tilfældige, Slags maa man og .alletider ansee Over- eensstemmelscn mellem den græske og tydske Metrik at være, ja! selv den mellem den tydske og italienske; men nu erkjendes dog denne, og Hexametret er blevet tydsk ved V of ses, Got/ies, Schillers og Fleres megen Flid og Bestræbelse. Men hvo, som opmærksomt og upar-
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
https://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (18) Blaðsíða 8
https://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/18

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.