(10) Blaðsíða 4
klar Historie for mere end 800 til 1,000 Aar, og andre for et endnu kortere
Tidsrum. For nu at komme paa Spor efter nogen Historie i, de inorke Tids-
aldre, i hvilke Traaden af den egentlige Historie ganske tabes, pleje forskjel-
ligc Granskere at vælge ganske forskjellige Midler: Een f. Ex. holder sig til
Formen af Hoved og Ansigt og soger derved at bestemme Racen: en Anden
gaaer efter Haarfarven: en Tredje opsdger Kunstværker og Monumenter: en
Fjerde Mynter: en Femte Gravhole: en Sjette Religions-Ceremonier og Offer-
skikke: en Syvende ICrigs-Redskaher: |en Ottende Love: en Niende Indskrivter
og Sprog: — men det er klart at alle disse Kjendcmærker ere ikke lige vig-
tige eller lige paalidelige. Det vigligste af alle, og det som forer længst til-
bage i Tiden er unegteligen Sproget, og dog er det netop dette, som hidtil er
mindst benyttet, rimeligviis fordi Anvendelsen deraf udkræver meest Arbejde,
og naar et saadant Arbejde forer til et Resultat, saa kan Resultatet ikke en
Gang-rigtig paaskjonnes eller vurderes af andre end dem som gjennemgaa med
nogen Nøjagtighed, den hele derheiihorende Granskning. Det er mærkeligt at
selv Niebuhr har, vel paapeget, men dog slet ikke benyttet dette Hoved-Ele-
ment: var det inaaskee fordi ban indsaae hvor faa Læsere knude folge en slig
Undersøgelse'?
Nærværende Dano - Magyariske Ordregister, især naar det bliver
fuldstændiggjort med de ældgamle Nordiske Ord som jeg lier har udeladt, sy-
nes at fore til mere end eet Resultat. 1, Deels tjener det til at bestyrke den
Tradition eller Formodning at vore Forfædre, for tieres Indvandring i Norden
inaa have boet i Nærheden af den Azofske So, tbi Deguignes bar fundet at de
Magyarer, som under Arpad mod Slutningen af det Ode Aarlmndrede nedsatte
sig i Transylvanien, og der traf paa deres Landsmænd de gamle Szekler, eller
Siculi, — udvandrede fra denne Egn; 2, Dels beviser det Hunnernes aandige
Indflydelse paa de Nationer som de betvang i Middel-Alderen i en langt hojere
Grad end man plejer at foreslille sig: Og 3, Dels vækker det en Formodning
om, at Nordboerne paa deres hyppige Vandringer til Constantinopel ofte maa
have lagt deres Vej over Ungarn, eller da de tjente i den Græske Armee,
bavt idelig Omgang med Avarer og andre Huuniske Folke-Stammer, som de
lnbdte der. l’aa denne Maade forklarer jeg mig Udtrykket Po I ot a-svavf
bos Snurre, tbi et Palads hedder paa Magyarisk Palota og ikke paa noget
andet mig bekjendt Sprog.
Nu beder jeg Deres Hojvelbaarenhed gunstigst tilgive Længden af
denne Adresse, og fremdeles beære mig med den Gunst og Velvilje, hvorpaa
jeg har modtaget saa mange Prover i de foregaaende Aar.
Jeg forbliver,
HOJVELBAARNE HERR GEHEIME-ETATSRAAR,
DERES
ærbødigste lydigste Tjener
Thorl. Gndm. Repj).
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Blaðsíða 13
(20) Blaðsíða 14
(21) Blaðsíða 15
(22) Blaðsíða 16
(23) Blaðsíða 17
(24) Blaðsíða 18
(25) Blaðsíða 19
(26) Blaðsíða 20
(27) Blaðsíða 21
(28) Blaðsíða 22
(29) Blaðsíða 23
(30) Blaðsíða 24
(31) Blaðsíða 25
(32) Blaðsíða 26
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Saurblað
(36) Saurblað
(37) Band
(38) Band
(39) Kjölur
(40) Framsnið
(41) Kvarði
(42) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Blaðsíða 13
(20) Blaðsíða 14
(21) Blaðsíða 15
(22) Blaðsíða 16
(23) Blaðsíða 17
(24) Blaðsíða 18
(25) Blaðsíða 19
(26) Blaðsíða 20
(27) Blaðsíða 21
(28) Blaðsíða 22
(29) Blaðsíða 23
(30) Blaðsíða 24
(31) Blaðsíða 25
(32) Blaðsíða 26
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Saurblað
(36) Saurblað
(37) Band
(38) Band
(39) Kjölur
(40) Framsnið
(41) Kvarði
(42) Litaspjald