loading/hle�
(17) Blaðsíða 11 (17) Blaðsíða 11
11 Huns“ vil man overtyde sig om, at min Forestilling om deres Krigsbedrifter er meget langt Ira at være overdre- ven, og at tvertimod denne beromte Forfatters Fremstilling deraf bibringer et endnu mere ophoiet Begreb om dem*). Hvad nu Hunnernes Erobringer maatte findes util- strækkelige til at forklare i deres Sprogs sporadiske Ud- bredelse, turde vel de foran paapegede llypotheser nogen- lunde kunne gjore begribeligt. Men hvad det andet Sporgsmaal angaaer: Hvorledes denne Udbredelse af Ungerske Ord i Europa kunde saa længe undgaae de Lærdes Opmærksomhed? Saa svarer jeg for det forste, at dette Særsyn ingenlunde staaer enkelt. Det er f. Ex. et storre Særsyn., at man indtil Aaret 1810 ikke vidste i Danmark, „at det bvide Morbærtræ godt kan voxe her i Landet; at Silken bliver desto bedre jo nordligere den avles; og at den Silkeorm, som spinder den fine Silke, overalt er et Iluusdyr**); alle Data til disse Sand- heders Erkjendelse forefandtes dog virkelig siden Aaret 1660, ja endog siden Keiser Justinians Tid; om 30 Aar ville maaskee speculativeHoveder stræbe at bevise, at det var umuligt, at disse Sandheder kunde saalænge forblive for- borgne i Danmark. Hvad vil saa Historiegrandskeren svare? Atter: Quod faet ion est fi^ri potest: og det er et *3 I Fortalen til sit Værk siger Deguignes: „Hunnernes Historie er en Deel af Verdens Historien, som saa meget desmerc fortjener vor Opmærksomhed, siden disse Tyrker have hidraget til det Ro- merske Riges Odelæggelse, behærget Frankrig, Italien, Tydskland og alle Europas nordlige Lande (?); styrtet Khalifernes Keiser- domme; havt det Hellige Land i Besiddelse; og endelig havt hyppige Stridigheder med de Franske. Jeg har troet, at et Værk, som gav Oplysning om et Folks Oprindelse, der i mere end 2000 Aar har været saa berdmt, ikke kunde være Publicum mindre behageligt end saa mangt et andet fremmed Folkeslags Historie, som det synes at modtage med Begjærlighed.“ **) 1 det mindste var denne Viden indtil den Tid ikke frugtbrin- gende hertillands.


Dano-Magyariske opdagelser

Dano-magyariske Opdagelser
Útgefandi
Universitetsboghandler Höst
Ár
1843
Tungumál
Danska
Blaðsíður
38