loading/hle�
(20) Blaðsíða 14 (20) Blaðsíða 14
14 Tillige er det mærkeligt, at Begrebet om stijiende Tale ogsaa har knyttet sig til den nordligere Form hriny/a, rinye-, en af Bemærkelserne af det Engelske Verb to riny er ut blive opfyldt af Ryyte eller Snak. Man siger f. Ex. „The whole tomn rinys mith his farne" og Dryden siger „My ears shall riny mith noise.“ Jeg skal endnu anfore, som et Exempel paa hvor forsigtig man maa gaae tilværks i de ostlige og vestlige Europæiske Sprogs sammenlignende Etymologie, og hvor let man fores paa Afveie ved etablerede Fordomme, naar man er aldeles ubekjendt med de bstlige, hvormed de vestlige dog i en tidligere Tid have staaet i nogen Forbindelse. Jeg er overbeviist om at de allerfleste, ja enhver, af mine Læsere, naar han forste Gaug seer det moderne Ungerske Ord Noszes, Giftermaal, troer at vide med fuldeste Vis- hed, at dette (da det er et nyt Ord) maa være laant af det Franske noces, Bryllup, hvilket igjen kommer af det Ita- lienske nozze, og dette igjen rimeligviis af det Latinske nuptiæ; men, dersom han tillældigviis fremdeles skulde be- mærke, at de Ungerske nosteny betyder et qvindeligt Væ- sen (ogsaa Hundyr): noszinyer Kjonsdrivt; nozni at givte sig; nos en Ægtemand; samt No en Kone"), og til- lige forvisse sig om at adskillige af disse og lignende Ord vare gamle Ungerske Ord, saa vil han dog vist see Grund til at forkaste den franske Oprindelse til det Ungerske Ord noszes — ja muligt begynde at tvivle, om ikke det Ita- lienske nozze kanskee stod i nærmere Forbindelse med det Magyariske noszes, end med det latinske nuptiæ-, eller, i det mindste, om her ikke var nogen Hunnisk Ind- flydelse tilstede ved Dannelsen af det Italienske Ord, siden *) Den fo;ste Rod til alle disse Ord troer jeg maa være det Ungerske Veri) x <)j han, hun, det voxer. Den tredie Rerson er i Ungersk ligesom i de Semitiske Sprog Verbernes Ilod.


Dano-Magyariske opdagelser

Dano-magyariske Opdagelser
Útgefandi
Universitetsboghandler Höst
Ár
1843
Tungumál
Danska
Blaðsíður
38