(10) Blaðsíða 6
6
senere Efterfølgere beholdt for sig Broderparten af Magten
og levnede Folket just saameget som blev tilovers efter de
vare bievne mætte: nu derimod skal Folket — som vel at
mærke har fastet længe, og naturligviis har glubsk Appetit
— forst mættes, og Kongerne nojes med Levningerne.
Mange nyttige Oplysninger om Gavnligheden af denne
Magtfordeling kunne for Tiden indhentes ved en Rejse fra
Kj obenhavn til Malmo, derfra til Berlin og Frankfurth og
derfra til Apenrade: *) men disse Oplysninger vilde kun slad-
fæstc alle forudgangne Tidsalderes Erfaring, denne nemlig:
at ved en umiddelbar Magtfordeling mellem Konge og Folk
bliver enten den ene eller den anden Part den andens Le-
getoi; Modsætningen mellem Konge-Villje og Folke-Villje
er altfor skarp til at kunne uden en mæglende Mellem-Magt
handle i Forening; den saare naturlige gjensidige Skinsyge
forstyrrer begge, naar der ikke staaer en mæglende Magt
imellem dem hvis sande Interesse er at holde de to vig-
tigste Statsmagter i bestandig Ligevægt, og som dertil be-
sidder fornoden Oplysning og tilsvarende Rettigheder.
Dog, siger man: „Der kunne vel gives Lande, hvor
„Aristokratiet er, eller ansees for at være nodvendigt, hvor
„det har sin egenlige Hjemstavn; der er det ogsaa ligefra
„sin tidligste Ungdom politisk dannet og gjort beqvemt til
„at spille den Rolle som tilkommer det i de offentlige An-
liggender: men der gives andre Lande hvor dette ingen-
lunde er Tilfældet, og navnlig gjelder dette om Danmark,
„hvor man egentlig talt slet ikke har noget Aristokrati
„[saaledes siger man], allermindst et som er politisk dannet
„eller nogenlunde den Rolle voxen som Aristokratiet maa
„spille i England, Sverrige og Spanien; hvor det altsaa
„ikke haves faaer man undvære det, og man maa hjælpe
„sig som man kan“. — Til denne Conclusion kommer jeg
naturligviis ikke efter at have anerkjendt Aristokratiet ved
Siden af Monarchiet og Demokratiet, som et vitalt Element
i en velordnet Stat; men tvertimod, maa jeg være af den
) Dette blev skrevet i Juli 1848.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald