loading/hleð
(47) Blaðsíða 39 (47) Blaðsíða 39
39 Næring, en saadan Slags, Smag, at den gjor dem behagelige for Ganen: disse erholde uden Vanskelighed Pas til Maven. Derimod de Substantser, med meget faa Undtagelser, som vilde blive skadelige, have erholdt en modbydelig Smag, og da dette strax opdages ved Smags-Sandsen, saa bliver det en Barriere mod deres Indforsel i Maven. Men Regelen standser ikke her. Den er ikke indskrænket til upassende Fodemidler, og væmme- lige Medicamenter. Den kan anvendes med lige Kraft paa de Substantser, som, skjont de som Arsenik og andre dræbende Gifter ikke ere anstødelige for Ganen, dog ville, naar de ned- synkes, foraarsage en kraftig eller odelæggende Virkning i det organiske System. Disse, saavelsom de foregaaende, virke tvertimod Naturens conservative Bestemmelser. I begge Til- fælde altsaa bliver Slutningen den samme: i hver Dosis af Me- dicin, som vi nedsynke, som er modbydelig formedelst dens Smag, eller skadelig formedelst dens Quantitet eller Kraft, selv om den er fordragelig for Smagen, gjoré vi Vold paa Naturen: vi krænke i hoj Grad Selvopholdelses-Loven. Det er over- mande interessant at bemærke, hvor trofast Naturen har i denne Henseende været mod sine egne Forskrifter. Hahnemann, for- tæller man os, begyndte sin Praxis efter det nye System, med de sædvanlige Indgifter; men da han bemærkede, at, naar de bleve saaledes anvendte i Overeensstemmelse med Regelen „liigt helbreder ligt”, deres Virkning blev smærtelig voldsom, blev han nodsagel til at formindske Indgiften, indtil, da han naaede det Punkt, hvor de bleve ganske smaglose og ubemær- kelige, han fandt til sin Forbauselse og Glæde, at, medens de havde tabt alle 'deres farlige og ubehagelige Egenskaber, de bibeholdt hele deres helbredende Kraft. Her have vi da en ufejlbarlig Grændse for Indgiften, som Naturen har sat i den nedad gaaende Retning. Jeg vil slet ikke paastaa, at Videnska- ben ikke kan opdage storre helbredende Kræfter i endnu tyn- dere Oplosninger. Jeg troer den har allerede gjort en saadan Opdagelse; skjont det fortjener at bemærkes, at i det liele taget Erfaringen ikke har udfundet nogen sikkrere Grændse; og at dette „Dilutions-” eller Fortyndelses-Sporgsmaal er omtrent det
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða 1
(10) Blaðsíða 2
(11) Blaðsíða 3
(12) Blaðsíða 4
(13) Blaðsíða 5
(14) Blaðsíða 6
(15) Blaðsíða 7
(16) Blaðsíða 8
(17) Blaðsíða 9
(18) Blaðsíða 10
(19) Blaðsíða 11
(20) Blaðsíða 12
(21) Blaðsíða 13
(22) Blaðsíða 14
(23) Blaðsíða 15
(24) Blaðsíða 16
(25) Blaðsíða 17
(26) Blaðsíða 18
(27) Blaðsíða 19
(28) Blaðsíða 20
(29) Blaðsíða 21
(30) Blaðsíða 22
(31) Blaðsíða 23
(32) Blaðsíða 24
(33) Blaðsíða 25
(34) Blaðsíða 26
(35) Blaðsíða 27
(36) Blaðsíða 28
(37) Blaðsíða 29
(38) Blaðsíða 30
(39) Blaðsíða 31
(40) Blaðsíða 32
(41) Blaðsíða 33
(42) Blaðsíða 34
(43) Blaðsíða 35
(44) Blaðsíða 36
(45) Blaðsíða 37
(46) Blaðsíða 38
(47) Blaðsíða 39
(48) Blaðsíða 40
(49) Blaðsíða 41
(50) Blaðsíða 42
(51) Blaðsíða 43
(52) Blaðsíða 44
(53) Blaðsíða 45
(54) Blaðsíða 46
(55) Blaðsíða 47
(56) Blaðsíða 48
(57) Blaðsíða 49
(58) Blaðsíða 50
(59) Blaðsíða 51
(60) Blaðsíða 52
(61) Saurblað
(62) Saurblað
(63) Band
(64) Band
(65) Kjölur
(66) Framsnið
(67) Kvarði
(68) Litaspjald


To forelæsninger

Ár
1853
Tungumál
Danska
Blaðsíður
64


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: To forelæsninger
https://baekur.is/bok/ec4b12c1-af1c-4439-bc06-b3f49cafe742

Tengja á þessa síðu: (47) Blaðsíða 39
https://baekur.is/bok/ec4b12c1-af1c-4439-bc06-b3f49cafe742/0/47

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.