
(17) Blaðsíða 15
bleve overíkanrne, formeclelft Grundens BeíkaíFenhed. Midlerrid kan bc-
mærkes, at Dybden i Hiedens Fjord íka! aftagc indefter fra 20 Favne
i Mundingen indtil 10 Favne udenfor Gaarden Vik, længft inde paa
Fjordens Söndre Side, og íkal der findes enkelte Pletter i begge Fjor-
dene, hvor der er Sandbund, og hvor det figes at være muligr, at et
Skib kunde i et fortvivlet Tilfælde, at det var kommen ind i Tykning
paa diííe Bugter, lade et Anker dryppe i godt YTeir. Kyfterne ere i
begge difle Fjorde, fom ogfaa i Sigle Fjord, bratte og fteile, og haver
kun faae Steder, hvor Baade kunde lande.
Ö E - F J 0 R D.
Paa Iislandlk Eya Fjordur, er Nordlandets meeft bebyggede og befeÍT
lede Fjord, fom ftrækker fig omtrent g Mile S. S. O. ind i Landet,
' og er af omtrent i| Miils Brede i Mundingen jævnt aftegnet indtil
i Miils tværs over, inderft oppe. Dens Anduvning udtager fig paa Veft-
fiden ved det langt udgaaende Forbjcrg Siglenœsnupr: og en derefter paa-
fölgende höi og fneetakt Fjeldgruppe, der hæver fin hvide Tinde 545
Favne op over Havet. Fjordens Oftfide beftaaer derimod af en mere
fammenhængende Fjeldryg, fom fra en Höide af 616 Favne er noget
dalende ud imod Havet, og omfider ender i et Forbjerg, bekjendt un-
der Navn af Gjögur, og en igjen herfra lav udlöbende Pynt, kaldet
Gjögurtaae *).
Omtrent Miil indenfor Fjordens Munding, ligger en henved
een Miil lang, temmelig höi Oe, kaldet Hrisey, og naar undtages Rolf
Skjœr, fom ere lave over Vandet, hvilke ligge midt paa Fjorden £ Miil
ret i Nord fra Hrisey's Nordpynt, er Fjorden overalt reen, undtagen
nogle fmaae Reve hift og her ved Kyfterne, fom nærmere íkal blive
omtalte. Længft op i Bunden af denne Fjord, ligger Öefjord Kjöbfted,
ogfaa kaldet Akureyre, paa den Veftre Side ved Foden af nogle af Nord-
landets höiefte Fjelde, hvis fneetakte Tinde kneife 779 Favne höit over
Havet. Det er det betydeligfte Handelsfted paa Iisland, næft efter Rei-
hiavik, og Opholdsftedet £or Landets Nord- og Ófter Amter* Óvrigbed.
Som
*) See Landtoningerne paa vedfölgende Blad.
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Blaðsíða 17
(20) Blaðsíða 18
(21) Blaðsíða 19
(22) Blaðsíða 20
(23) Blaðsíða 21
(24) Blaðsíða 22
(25) Blaðsíða 23
(26) Blaðsíða 24
(27) Mynd
(28) Mynd
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Mynd
(36) Mynd
(37) Blaðsíða 31
(38) Blaðsíða 32
(39) Blaðsíða 33
(40) Blaðsíða 34
(41) Blaðsíða 35
(42) Blaðsíða 36
(43) Blaðsíða 37
(44) Blaðsíða 38
(45) Mynd
(46) Mynd
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Blaðsíða 17
(20) Blaðsíða 18
(21) Blaðsíða 19
(22) Blaðsíða 20
(23) Blaðsíða 21
(24) Blaðsíða 22
(25) Blaðsíða 23
(26) Blaðsíða 24
(27) Mynd
(28) Mynd
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Mynd
(36) Mynd
(37) Blaðsíða 31
(38) Blaðsíða 32
(39) Blaðsíða 33
(40) Blaðsíða 34
(41) Blaðsíða 35
(42) Blaðsíða 36
(43) Blaðsíða 37
(44) Blaðsíða 38
(45) Mynd
(46) Mynd