Om abstrakt Kunst, AI Udvikl ing sker gennem Fornyelse. Den skabende Kunstner eksperimen- terer. Han søger nye Udtryksmuligheder, ligesom Videnskabsmanden søger nye Stoffer, og ligesom et Barn, der træt af en Leg, ivrigt søger efter en ny, der kan tilfredsstille Fantasiens Krav. Fantasien er bos Børn fri og uhæmmet. Det er denne frie og umiddelbare Fantasi Kunstneren anvender og lader tale i det abstrakte Maleri. Den abstrakte Kunst søger et nyt Billedin dhold, er ikke bun- det al den traditionelle Mening, at Billedet skal arbejde med Naturgenstande (forestille noget, ligne). I det abstrakte Maleri tages alle de maleriske Mulig- heder i Brug; Farve, Linie, Form, Stolvirkning o. s. v. Det abstrakte Maleri udtrykker Sindets Stemning ved Hjælp af Fantasibilledet. Melankoli, Glæde, Svaghed, Raahed o. s. v. Det kan være poetisk, dramatisk, kolerisk, varmt, køligt o. s. v. F antasiens og Sindets Sprog er frigjort, tales uden traditionelle Talemaader. Det maleriske Sprog benyttes uden Hæmning af æstetiske og kunst- historiske Reglementer. Den abstrakte Maler skaber sine Billeder ud fra sin Følelse (menneskelig, malerisk) ligesom et Barn, der benytter alle mulige Ting til sine Lege efter Øjeblikkets Krav. De ding, han føler noget for, og som hans Fantasi danner, optræder i Billedet frit og uden anden Lov end deres egen. Kunstneren glæder sig over de nye Ting, som efterhaanden bliver til paa Billedet, ligesom et Menneske, der kommer til fjerne, fremmede Steder, glæder sig over Synet af nye, mærkelige og ukendte Ting; og hvis noget i Billedet ikke mere betyder noget eller ikke interesserer slettes det til Fordel for noget mere væsenligt. Maleren oplever disse Ting, Tilskueren kan kun faa Del i denne Oplevelse, hvis ban lader sin Fantasi og Følelse leve med Billedet uden at benytte nde traditionelle, billedmæssige Maalestok. Den abstrakte Kunst er beslægtet med al primitiv Kunst, idet den springer direkte ud af Kunstnerens Livsfølelse, det vil sige, følger Fantasiens og Sindets stærke Stemme, frigjort for traditionelle Meninger og overleverede, vedtagne Anskuelser. Af Tage Mellerup. 1

(1) Kápa
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Kvarði
(22) Litaspjald