loading/hleð
(65) Blaðsíða 51 (65) Blaðsíða 51
51 og 40 bleve de sidste Gang indforte , men ved Afspærring forhin- drede fra at udbrede sig videre end til Sonderlandet. De vare dengang meget milde. Flere bleve angrebne, som havde havt Kop- perne i 1785. De vare meest dræbende i de lave og fugtige Fiske - boliger ved Sekanten. Landphysikus havde 36 Patienter under Be- handling, hvoraf ikkun 3 dode. Af en Befolkning i Reykjavik By og Omegn paa 12 a 1300 Mennesker, hvoraf de Fleste vare vaccinerede, dode ikkun 15, hvorimod der i et Fiskerleie, hvor kun Faa vare vaccinerede, dode 40 af en Befolkning paa c. 600 Mennesker. I 1836 kom ligeledes 2 Koppepatienter til Sonderlandet, men de ud- holdt Quarantæne, og Sygdommens videre Udbredelse blev derved forhindret. Meslingerne (Mislingasolt) have 3 Gange været forte til Island, senest i 1846. Ligesom paa Færoerne angrebe de ogsaa her alle Aldere uden Undtagelse, og bleve især farlige derved, at Folk gik ude med dem og aldeles ikke kunde iagttage nogen Diæt eller Regi- men. De vare i den Grad almindelige, at i eet Sogn f. Ex. ikkun 2 Mennesker gik fri. De bleve forst bragte til Sonderlandets vestre District (til Havnefjord) med et Skib fra Danmark den 3die April; dette gik imidlertid strax paa Fiskeri, hvorfra det kom tilbage den 20de Mai med hele Besætningen smittet. Fra den Tid udbredte Epi- demien sig over hele Sonderlandet, hvor den varede til sidst i Juli. Den udbredtes herfra ved Contagium, navnlig ved de reisende Skole- disciple, og kom til Sonderlandets ostlige District endnu i Mai, hvor den ophorte ligeledes sidst i Juli. Til Nordlandet kom Epidemien forst i Juni og vedblev at udbrede sig der ind i December. Til Yesterlandet kom den forst i Juli. Det synes forresten, som om Epidemien var bleven tilfort Landet paa 2 Puncter, nemlig foruden til HavneQord, ligeledes til Skagestrand sidst i Mai i det samme Aar. Som ovenfor bemærket blev næsten hele Befolkningen angre- ben. Den var meest dræbende paa Fiskerlejerne, hvor efter Landphysici Beretning 70 dode af en Befolkning paa henved 1250, hvorimod der i hele Reykjaviks Sogn kun dode 30 af 1500. Den var meest farlig for spæde Born, gamle Folk og Dran- kere. Epidemiens Indflydelse paa Dddeligheden i de forskjellige Aldersclasser sees bedst af den hosfoiede Tabel. Aarene 1845 og 4“
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða [3]
(10) Blaðsíða [4]
(11) Blaðsíða [5]
(12) Blaðsíða [6]
(13) Blaðsíða 1
(14) Blaðsíða 2
(15) Blaðsíða 3
(16) Blaðsíða 4
(17) Blaðsíða 5
(18) Blaðsíða 6
(19) Blaðsíða 7
(20) Blaðsíða 8
(21) Blaðsíða 9
(22) Blaðsíða 10
(23) Blaðsíða 11
(24) Blaðsíða 12
(25) Blaðsíða 13
(26) Blaðsíða 14
(27) Blaðsíða 15
(28) Blaðsíða 16
(29) Blaðsíða 17
(30) Blaðsíða 18
(31) Blaðsíða 19
(32) Blaðsíða 20
(33) Blaðsíða 21
(34) Blaðsíða 22
(35) Blaðsíða 23
(36) Blaðsíða 24
(37) Blaðsíða 25
(38) Blaðsíða 26
(39) Blaðsíða 27
(40) Blaðsíða 28
(41) Mynd
(42) Mynd
(43) Blaðsíða 29
(44) Blaðsíða 30
(45) Blaðsíða 31
(46) Blaðsíða 32
(47) Blaðsíða 33
(48) Blaðsíða 34
(49) Blaðsíða 35
(50) Blaðsíða 36
(51) Blaðsíða 37
(52) Blaðsíða 38
(53) Blaðsíða 39
(54) Blaðsíða 40
(55) Blaðsíða 41
(56) Blaðsíða 42
(57) Blaðsíða 43
(58) Blaðsíða 44
(59) Blaðsíða 45
(60) Blaðsíða 46
(61) Blaðsíða 47
(62) Blaðsíða 48
(63) Blaðsíða 49
(64) Blaðsíða 50
(65) Blaðsíða 51
(66) Blaðsíða 52
(67) Blaðsíða 53
(68) Blaðsíða 54
(69) Blaðsíða 55
(70) Blaðsíða 56
(71) Blaðsíða 57
(72) Blaðsíða 58
(73) Blaðsíða 59
(74) Blaðsíða 60
(75) Blaðsíða 61
(76) Blaðsíða 62
(77) Blaðsíða 63
(78) Blaðsíða 64
(79) Blaðsíða 65
(80) Blaðsíða 66
(81) Blaðsíða 67
(82) Blaðsíða 68
(83) Blaðsíða 69
(84) Blaðsíða 70
(85) Blaðsíða 71
(86) Blaðsíða 72
(87) Blaðsíða 73
(88) Blaðsíða 74
(89) Mynd
(90) Mynd
(91) Blaðsíða 75
(92) Blaðsíða 76
(93) Blaðsíða 77
(94) Blaðsíða 78
(95) Blaðsíða 79
(96) Blaðsíða 80
(97) Mynd
(98) Mynd
(99) Blaðsíða 81
(100) Blaðsíða 82
(101) Blaðsíða 83
(102) Blaðsíða 84
(103) Blaðsíða 85
(104) Blaðsíða 86
(105) Blaðsíða 87
(106) Blaðsíða 88
(107) Blaðsíða 89
(108) Blaðsíða 90
(109) Blaðsíða 91
(110) Blaðsíða 92
(111) Blaðsíða 93
(112) Blaðsíða 94
(113) Blaðsíða 95
(114) Blaðsíða 96
(115) Blaðsíða 97
(116) Blaðsíða 98
(117) Blaðsíða 99
(118) Blaðsíða 100
(119) Blaðsíða 101
(120) Blaðsíða 102
(121) Saurblað
(122) Saurblað
(123) Band
(124) Band
(125) Kjölur
(126) Framsnið
(127) Kvarði
(128) Litaspjald


Forsøg til en Nosographie af Island

Ár
1849
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
124


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Forsøg til en Nosographie af Island
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542

Tengja á þessa síðu: (65) Blaðsíða 51
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542/0/65

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.