108 Indtryk gjor det at see den travle Virksomhed af disse boblende Kilder, som her paa et lille Terrain overalt gjennembryde Jordsmonnet. Temperaturen af dette Kildevand er som bekjendt betydelig over 100° C. i Bunden af Kilden, alt eftersom Yandcolonnens Tryk er storre eller mindre; men ved Overfladen er Temperaturen et Par Grader under Kogepunktet. Om selve Mechanismen, der fremkalder Eruptionerne i de periodiske Springkilder, skal jeg her ikke videre indlade mig, da forskj ellige Geognoster tilstrækkelig have omhandlet dette Punkt. Prof. Bunsens Hypothese synes at være den rimeligste; ifolge den skal Mechanismen ligge i selve Roret, saaledes, at hvor dette er meget snevert, der opstaaer aen vedvarende Springkilde; hvor det derimod er vidt nok for fra Overfladen at tillade en til- strækkelig Afkjoling, der opstaaer en periodisk Springkilde. Islænderne gjore Forskjel mellem en Hver og en Laug; ved det forste Udtryk forstaae de en Springkilde, ved det sidste blot en varm Kilde. Bunsen gjor med Rette opmærksom paa 2 Varie- teter af Springkilder. Den forste Varietet charakteriserer sig der- ved, at den antyder Eruptionerne ved underjordiske Dron (Damp- detonationer), at selve disse indtræde stodeviis efter uregelmæs- sige Mellemrum og ikkun vedvare i kort Tid. Til denne Art ho- rer den store Geysir o. a. fl. Den anden Art charakteriserer sig ikke ved underjordiske Dampdetonationer, men derimod ved regel- mæssige Eruptioner, som gjentage sig i bestemte Mellemrum; dette er f. Ex. Tilfældet, med Lilli Geysir, Uxahver o. a. fl. Foruden de varme Kiselkilder findes der desuden paa Island flere varme Svovlkilder (Ndmar). Omegnen af Reykjahliå og Krafla er især rig paa disse Svovlpole. Terrainet her er et af de fuleste, man kan tænke sig, og det er ikke uden Grund, at Sartorius her anviser Macbeth’sHexe deres Plads. En af disse Svovlpole forer paa Islandsk ogsaa Navnet Viti o: Helvede. Vandet i disse Svovlkilder har en svag suur Reaction og indeholder svovlsure og saltsure Salte af Kalk, Magncsia, Kali, Natron og Jernforilte, samt desuden Kiseljord, Svovl- syrling eller Svovlbrinte. Kildeafsætningerne ’bestaae her ikke af Kisel, men af Gibs, Svovl og en jernholdig Alun. Efter Bunsen be- staaer Forskjellen mellem Svovlkilderne og Kiselkilderne deri, at i forste Tilfælde ikkun Svovlsyrlingen alene har virket oplosende ind paa Kildens Bund af PalagonittufF, at i sidste Tilfælde derimod hoved-

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Illustration
(6) Illustration
(7) Page [1]
(8) Page [2]
(9) Page [3]
(10) Page [4]
(11) Page [5]
(12) Page [6]
(13) Page [7]
(14) Page [8]
(15) Page 1
(16) Page 2
(17) Page 3
(18) Page 4
(19) Page 5
(20) Page 6
(21) Page 7
(22) Page 8
(23) Page 9
(24) Page 10
(25) Page 11
(26) Page 12
(27) Page 13
(28) Page 14
(29) Page 15
(30) Page 16
(31) Page 17
(32) Page 18
(33) Page 19
(34) Page 20
(35) Page 21
(36) Page 22
(37) Page 23
(38) Page 24
(39) Page 25
(40) Page 26
(41) Page 27
(42) Page 28
(43) Illustration
(44) Illustration
(45) Page 29
(46) Page 30
(47) Page 31
(48) Page 32
(49) Page 33
(50) Page 34
(51) Page 35
(52) Page 36
(53) Page 37
(54) Page 38
(55) Page 39
(56) Page 40
(57) Page 41
(58) Page 42
(59) Page 43
(60) Page 44
(61) Page 45
(62) Page 46
(63) Page 47
(64) Page 48
(65) Page 49
(66) Page 50
(67) Page 51
(68) Page 52
(69) Page 53
(70) Page 54
(71) Page 55
(72) Page 56
(73) Page 57
(74) Page 58
(75) Page 59
(76) Page 60
(77) Page 61
(78) Page 62
(79) Page 63
(80) Page 64
(81) Page 65
(82) Page 66
(83) Page 67
(84) Page 68
(85) Page 69
(86) Page 70
(87) Page 71
(88) Page 72
(89) Page 73
(90) Page 74
(91) Illustration
(92) Illustration
(93) Page 75
(94) Page 76
(95) Page 77
(96) Page 78
(97) Page 79
(98) Page 80
(99) Illustration
(100) Illustration
(101) Page 81
(102) Page 82
(103) Page 83
(104) Page 84
(105) Page 85
(106) Page 86
(107) Page 87
(108) Page 88
(109) Page 89
(110) Page 90
(111) Page 91
(112) Page 92
(113) Page 93
(114) Page 94
(115) Page 95
(116) Page 96
(117) Page 97
(118) Page 98
(119) Page 99
(120) Page 100
(121) Page 101
(122) Page 102
(123) Page 103
(124) Page 104
(125) Page 105
(126) Page 106
(127) Page 107
(128) Page 108
(129) Page 109
(130) Page 110
(131) Page 111
(132) Page 112
(133) Page 113
(134) Page 114
(135) Page 115
(136) Page 116
(137) Page 117
(138) Page 118
(139) Page 119
(140) Page 120
(141) Page 121
(142) Page 122
(143) Page 123
(144) Page 124
(145) Page 125
(146) Page 126
(147) Page 127
(148) Page 128
(149) Page 129
(150) Page 130
(151) Page 131
(152) Page 132
(153) Page 133
(154) Page 134
(155) Page 135
(156) Page 136
(157) Page 137
(158) Page 138
(159) Page 139
(160) Page 140
(161) Page 141
(162) Page 142
(163) Page 143
(164) Page 144
(165) Page 145
(166) Page 146
(167) Page 147
(168) Page 148
(169) Page 149
(170) Page 150
(171) Page 151
(172) Page 152
(173) Page 153
(174) Page 154
(175) Page 155
(176) Page 156
(177) Page 157
(178) Page 158
(179) Page 159
(180) Page 160
(181) Page 161
(182) Page 162
(183) Page 163
(184) Page 164
(185) Page 165
(186) Page 166
(187) Page 167
(188) Page 168
(189) Page 169
(190) Page 170
(191) Page 171
(192) Page 172
(193) Illustration
(194) Illustration
(195) Page 173
(196) Page 174
(197) Page 175
(198) Page 176
(199) Page 177
(200) Page 178
(201) Page 179
(202) Page 180
(203) Page 181
(204) Page 182
(205) Page 183
(206) Page 184
(207) Page 185
(208) Page 186
(209) Page 187
(210) Page 188
(211) Page 189
(212) Page 190
(213) Page 191
(214) Page 192
(215) Page 193
(216) Page 194
(217) Page 195
(218) Page 196
(219) Page 197
(220) Page 198
(221) Page 199
(222) Page 200
(223) Illustration
(224) Illustration
(225) Illustration
(226) Illustration
(227) Rear Flyleaf
(228) Rear Flyleaf
(229) Rear Board
(230) Rear Board
(231) Spine
(232) Fore Edge
(233) Scale
(234) Color Palette