
(21) Blaðsíða 15
15
egentlige Sæde og langvarige Hjemland var ved Oster-
soen , og det kan liave skeet, at Folk af en ikke-Hunnisk
Herkomst, som beboede de af disse engang underlagte
Kande, ere af Gotlierne Lievne kaldte Hunner; det
Liiver da altid uvist livad Folkeslægt Humle egentlig
]iar været af. Sagaens Stil er vel temmelig ny, og livad
der anfores om Ridderskab er udentvivl tilsat i Middel-
alderens Aand; — med alt dette kunne dog Ilovedbe-
givenliederue være sande , og saavel Angantyrs Kamp,
som Hervaras Gang til Lans Hoj, samt Angantyrs Ileid-
reks, Sons og Hlodurs Trætte, ere sikkert grundede
paa gamle Sange, som alle Lære omtrent det samme Al-
derdoms Præg, saavel i Henseende til det simple Sprog
og Talemaader, som liere Kjendemærker. Der ere ad-
skillige UægtLeder i Sagaen, som Nedskriverne ere Skyld
i, og rigtig nok Indllikkelser iblandt i Æventyrs Maneer;
men det, at Odin gjores til Tyrkers Formand, og lians
Son siges at Lave været Sigurlame, regner jeg ikke med
iLlandt dette; hvad det forste angaaer , da liedder det
kun ”for end Tyrker og Asiater LeLoede Nordiske Lande”
— men at disse Tyrker have Lort til Odins Fdige, be-
vidner Snorro selv i Inglingatal; det hedder der og:
”Odin ejede et stort Rige i Tyrkernes Land”; de vare
altsaa iblandt hans Undersaatter; men derfor kan man
just ikke sige at disse ere de samme Tyrker som kom
fra Altai og det o'stlige Asiens Lande, men de kunne
enten være opkaldte i sildigere Tider efter Landet Tur-
koinannieiF, eller, som er det rimeligste, Ordet er
fordrejet — og betyder ei andet end Tsirkassiere. Men
atjdenne Asiatiske Odin havde Sigurlame til Son, er
upaatvivlelig en Feiltagelse. Det er neppe at nægte,
at en sildigere Konge har, overeenstemmende med
GjenfSdselstroen, .været en af Odins Afkom, og som
enten har regjeret i det sydlige Danmark, det nordlige
'J ydskland, eller ved Ostersden nær ved de Russiske
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Blaðsíða 13
(20) Blaðsíða 14
(21) Blaðsíða 15
(22) Blaðsíða 16
(23) Blaðsíða 17
(24) Blaðsíða 18
(25) Blaðsíða 19
(26) Blaðsíða 20
(27) Blaðsíða 21
(28) Blaðsíða 22
(29) Blaðsíða 23
(30) Blaðsíða 24
(31) Blaðsíða 25
(32) Blaðsíða 26
(33) Blaðsíða 27
(34) Blaðsíða 28
(35) Blaðsíða 29
(36) Blaðsíða 30
(37) Blaðsíða 31
(38) Blaðsíða 32
(39) Blaðsíða 33
(40) Blaðsíða 34
(41) Blaðsíða 35
(42) Blaðsíða 36
(43) Saurblað
(44) Saurblað
(45) Band
(46) Band
(47) Kjölur
(48) Framsnið
(49) Kvarði
(50) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Blaðsíða 13
(20) Blaðsíða 14
(21) Blaðsíða 15
(22) Blaðsíða 16
(23) Blaðsíða 17
(24) Blaðsíða 18
(25) Blaðsíða 19
(26) Blaðsíða 20
(27) Blaðsíða 21
(28) Blaðsíða 22
(29) Blaðsíða 23
(30) Blaðsíða 24
(31) Blaðsíða 25
(32) Blaðsíða 26
(33) Blaðsíða 27
(34) Blaðsíða 28
(35) Blaðsíða 29
(36) Blaðsíða 30
(37) Blaðsíða 31
(38) Blaðsíða 32
(39) Blaðsíða 33
(40) Blaðsíða 34
(41) Blaðsíða 35
(42) Blaðsíða 36
(43) Saurblað
(44) Saurblað
(45) Band
(46) Band
(47) Kjölur
(48) Framsnið
(49) Kvarði
(50) Litaspjald