(29) Blaðsíða 25
25
deles radicalt at reformere Domstolene og Rettergangen og
klart at bestemme Grændserne for Øvrighedens Myn-
dighed.
Indtil dette er skect kan man kun udpege nogle Hoved-
momenter af Folke-Rettighederne, som ere af en saa stor
Vigtighed, at Friheden uden dem ikke kan bestaae; og
maatte det altsaa være det fdrste at etablere saadanne Ret-
tigheder ad en legislativ Vej. Den ovenberdrte Committee
maatte i Særdeleshed henvende sin Opmærksomhed paa den
Omstændighed, at de ældre Danske Love Cfra det I2te og
13de Aarhundrede) vare i mange væsentlige Hovedpunkter
indrettede for et frit Folks Behov og i saare mange Hen-
seender meget at foretrække for de fleste af de Love, som
ere bievne til under Despotismen. I flere Tilfælde kunde
man nu, uden videre, igjen med Fordeel sætte dem i Kraft.
Delte gjælder f. Ex. om Nævnet, hvilket i de ældre Danske
Love var blevet uddannet til en hoj Grad af Fuldkommen-
hed, og lige indtil Absolutismens Indfdrelse overalt brugtes,
især i Justitssager, i den Danske Rettergang*). Hele Ret-
tergangsmaaden var ogsaa i hine ældre Tider langt som-
meligere, humanere og ædlere end den nu gjældende, som
er en af Absolutismens bittre Frugter. Alle Retsforhand-
linger skete offentlig til Tinge, og der havdes saaledes
*) See Repp iiber das Geschwornengericlit, aus dem Englischen iiber-
setzt von F. I. Buss. Jeg citeret hellere den tydske Oversættelse end den
engelske Original, da den sidste slet ikke findes i den Danske Boghandel.
Det som angaaer de forskjellige Arter af Edsvorne i Danmark læses hos
Bnss Side 96-129. Det Danske Nævn er den egentlige Jury, og det er
ret snorrigt at saavel Danske som Svenske Patrioter foretrække enhver-
somhelst fremmed Benævnelse for denne ærværdige Institution, for den
indenlandske. Paa Svensk hedder den Næmnd. Ordet Nævn findes iovrigt
i Molbechs Ordbog og burde folgelig være Danske Forfattere bekjendt.
De som ville være meget Danske gjorde vist ikke ilde i at gjorc dem be-
kjendte med deres Fædrelands gamle Love; og de vilde da sikkert finde
at meget af Det, som de kanskee troe jeg har t dette Udkast taget fra
fremmede Lande, virkeligen forefindes i deres egne gamle Institu-
tioner.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald