F o ?' t a l e. J-Jctle llegister, som allerede i og for sig selv letragtet er baade temmelig vidtlöftigt og vanskeligt, er dog blevet maasbee altfor vidtlöftigt derved, at jeg har bestrœbt mig for at anföre enhver deri forekommende Persons, eller dog de Jlestes, ildce alene Fader, men ogsaa Bedstefader. Herved havde jeg isœr to Ting for Öie. Först detle: at sljöndt delte vel liar foraarsaget mig nogen Ulei- lighed, sfiu kan den dog ikke komme i Betragtning itnod den Tydelighed, som herved ojmaaes, hpor saa mange Personer forekomme under samme Benœvnelse. Dernœst troede jeg, at dette vilde kaste et Lys paa Historien og paa Slœg- ternes Forhold og Forbindelse med hverandre, saameget niere, som Feiltagelser »" saa Ilenseende muligen Intnde vœre indlöbne paa enkelte Steder i Aarbögerne, skjöndt disse for det. meste ere berigtigede i Trykfeilenc, saa ville dog disse lettere opdages, naar Texten sammenholdes med Registret og de Bemœrkninger som liist og her underneden samme ere tilföiede. Hertil kommer at ved denne Forlœngelse af Begisirel kunde de, der önske det, desto lettere kommé til Kundskab om deres egne cller andres Forfœdre, forsaavidt samme ellers lader sig gjöre. Tiden tillod mig ikke at ordne Navnene i mit Manuskript saa nöi- agtigen, som jcg önskede det, thi det blev tneget vanskeligt ved den för be- meldte Forlœngelse, tnen alligevcl vil enhver opmœrksom Lœser mœrke ved hvilke Tillœgs-Navne jeg har villet fastsœtle Ordcnen; jeg troer at mange Rœkker i triit Manuskript kunde staae uforandrede, men seer gjerne, hvis nogle, hvor det synes nödvendigt, blive nöiagtigere ordnede og omflyttede. l)et er muligt og tildeels uundgaaeligt, at enkelte Tal ere feilagtigeri anförte, men det er ikkc saa let at rette detn uden ved en magelös Flid, med mindre mange ville hjelpe til at sainmcnholde dem, som jeg ikke lian forlange, og derfor er det af stor Uigtighed at sörge for at ikke flere Feil skulle indlöbe. Saaledes har jeg da frenúagt for Publikum det af disse Aarböger, som ventendes er at jeg kunde lade komme for Lyset; tlii ved at fortsœtte disse lœngere ned i Tiden, er det udenfor al Tvivl at Arbcidet vilde blive mindre fuldstœndigt, baade formedelst Mángel paa Hjelpemidler og formedelst tnil Livs Korthed. Iíjöbcnhavn i Marts 1833. » • Ovcrsat af Th. Gudmundscn.

(1) Page [1]
(2) Page [2]
(3) Page [3]
(4) Page [4]
(5) Page 1
(6) Page 2
(7) Page 3
(8) Page 4
(9) Page 5
(10) Page 6
(11) Page 7
(12) Page 8
(13) Page 9
(14) Page 10
(15) Page 11
(16) Page 12
(17) Page 13
(18) Page 14
(19) Page 15
(20) Page 16
(21) Page 17
(22) Page 18
(23) Page 19
(24) Page 20
(25) Page 21
(26) Page 22
(27) Page 23
(28) Page 24
(29) Page 25
(30) Page 26
(31) Page 27
(32) Page 28
(33) Page 29
(34) Page 30
(35) Page 31
(36) Page 32
(37) Page 33
(38) Page 34
(39) Page 35
(40) Page 36
(41) Page 37
(42) Page 38
(43) Page 39
(44) Page 40
(45) Page 41
(46) Page 42
(47) Page 43
(48) Page 44
(49) Page 45
(50) Page 46
(51) Page 47
(52) Page 48
(53) Page 49
(54) Page 50
(55) Page 51
(56) Page 52
(57) Page 53
(58) Page 54
(59) Page 55
(60) Page 56
(61) Page 57
(62) Page 58
(63) Page 59
(64) Page 60
(65) Page 61
(66) Page 62
(67) Page 63
(68) Page 64
(69) Page 65
(70) Page 66
(71) Page 67
(72) Page 68
(73) Page 69
(74) Page 70
(75) Page 71
(76) Page 72
(77) Page 73
(78) Page 74
(79) Page 75
(80) Page 76
(81) Page 77
(82) Page 78
(83) Page 79
(84) Page 80
(85) Page 81
(86) Page 82
(87) Page 83
(88) Page 84
(89) Page 85
(90) Page 86
(91) Page 87
(92) Page 88
(93) Page 89
(94) Page 90
(95) Page 91
(96) Page 92
(97) Page 93
(98) Page 94
(99) Page 95
(100) Page 96
(101) Page 97
(102) Page 98
(103) Page 99
(104) Page 100
(105) Page 101
(106) Page 102
(107) Page 103
(108) Page 104
(109) Page 105
(110) Page 106
(111) Page 107
(112) Page 108
(113) Page 109
(114) Page 110
(115) Page 111
(116) Page 112
(117) Page 113
(118) Page 114
(119) Page 115
(120) Page 116
(121) Page 117
(122) Page 118
(123) Page 119
(124) Page 120
(125) Page 121
(126) Page 122
(127) Page 123
(128) Page 124