Man bør foregribe Kritikens Gang. KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING ligner ikke sig selv i aar. — Mon det nu igen er denne evinde* lige skæg og ballade med borgerskabet? Kritikens musik lød ellers saa sødt i vore øren under journalistforb. rundskueudst., hvor det blev gentaget indtil træthed, at den »moderne« afd. var et kedsommeligt punktum.—Nu viser de sig igen, disse ab« strakte billeder og denne gang i saa stort et tal, at de sætter et præg paa hele udstillingen. Hvordan skal det nu forstaas? Er det en efterskrift? Eller forhastede kritikerne sig med begravelses* ceremonien? Det har i disse aar behaget kritiken at slaa alle danske »sur* realister« (alle der maler noget usædvanligt) i een pose og der* efter rettet det samme angreb mod alle: Den ensidige dyrkelse af det ubevidste. Dette angreb er en efterhaanden offentlig aner* kendt misforstaaelse. Læs f. eks. Poesiens Fysik af Paul Elvard (Li* nien —10), det er selve den klare tanke, eller A. BRETON: WHAT IS SURREALISM? (Faber and Faber). Dette angreb passer bedre paa vore kunstkritikere, der ofte benytter sig af en ren subjektiv, ubevidst form.— Hvorledes skulde det ellers lade sig forklare, at museumsdirektør Sigurd Schultz i »Dagens Nyheder (7*9*36) skriver, at surrealismen uddøde 1922. Det var lige bestemt 3 aar før, den første surrealistiske udstilling blev afholdt. Man kan da ikke tænke sig, at det er bevidst, at museumsdirektøren lader barnet begrave, 3 aar før det er født? Det samme subjektive udgangspunkt maa ligge til grund for magister Erik Zahles udtalelse i »Ekstrabladet« i anledning af rundskue*udst. om, at surrealismen betegner en lokal oversvøm-- melse samt at strømmen vil glide bred og rolig forbi. Hvordan man kan standse en oversvømmelse med en bred og rolig strøm, kan være en sag for sig; men ordvalget viser en vis tendens; og saa er det jo positivt urigtigt, at det er en lokal oversvømmelse. (Det behøver jeg vist ikke at gaa nærmere ind paa — det er ind* lysende, hvis man blot læser MINOT AURE og C AHIER DART.) En saadan kritik maa da være skrevet ud fra et ubevidst- grundlag. Kunstnernes Efteraarsudstilling har skiftet ansigt. De spæde straa, der uden navne har smykket sig aar efter aar med efter* impressionistiske og efter«expressionistiske floskler, maa nu visne og vige for en kunst, der har en tendens mod en objektiv ind= stilling til farven og udtryksmidlet i det hele taget. Der er ikke mere grund til at lege blindebuk: det udviskede, pessimistiske, genialt* sjuskede maleri viser i aar sin endelige fallit. —Men tro nu ikke, at slaget er vundet, fordi billederne antager en nonfigurativ form, man maa forstaa det som et uundgaaeligt følgefænomen; men for alle disse malere, der] forandrer sig saa pludseligt, gælder det, at grunden for deres søvngængerivirksomhed er forsvundet. De hænger uhjælpeligt frit i luften og tanken er det eneste middel til fodfæste. Paa dette punkt bør vore kunsthistorikere sætte ind, hvis de vil hjælpe ungdommen til at forstaa Den skabende Kunsts Princip, som Giersing i sin tid viste, var fransk kunsts indre kraft. Bjerke*Petersens subjektive indstilling til surrealismen og spe* delt til den danske maa nu vige for den objektive indstilling til problemerne og til udtryksmidlerne, som er det eneste, man kan bøje sig for. Richard S. Mortensen.

(1) Front Cover
(2) Front Cover
(3) Page 1
(4) Page 2
(5) Page 3
(6) Page 4
(7) Page 5
(8) Page 6
(9) Page 7
(10) Page 8
(11) Page 9
(12) Page 10
(13) Page 11
(14) Page 12
(15) Page 13
(16) Page 14
(17) Page 15
(18) Page 16
(19) Page 17
(20) Page 18
(21) Page 19
(22) Page 20
(23) Page 21
(24) Page 22
(25) Page 23
(26) Page 24
(27) Page 25
(28) Page 26
(29) Page 27
(30) Page 28
(31) Page 29
(32) Page 30
(33) Page 31
(34) Page 32
(35) Page 33
(36) Page 34
(37) Page 35
(38) Page 36
(39) Page 37
(40) Page 38
(41) Page 39
(42) Page 40
(43) Page 41
(44) Page 42
(45) Page 43
(46) Page 44
(47) Page 45
(48) Page 46
(49) Page 47
(50) Page 48
(51) Back Cover
(52) Back Cover
(53) Scale
(54) Color Palette