unger leger en blomst er et øje. kære lille øje, se paa mig, nik til mig. lad os se paa solen, i li. hvor den varmer. du, se paa kunst, oplev den, glæd dig over hvad et andet menneske har lavet, livet er fuldt af store ting. glæd dig, naar en maler har skabt et lykkeligt billede, og du, som paastaar, at du ikke lorstaar os. vi taler ikke vore bille- der paa et fremmed sprog, farvernes og linjernes verden har vi alle levet i. men samfundet lader os alle glemme den. vor maade at sige tingen paa cr ikke ny. vi husker kun vor barndom, vi søger det oprindelige i mennesket, naar et billede er lavet engang, kan der aldrig gøres efter, enhver maler maa have sit nye at sige. derfor har en kunstner kun et at gøre, at købe sit materiale, hvis han har penge, og gaa hjem og begynde for sig selv. livet vil lære ham det, som skal læres efterhaanden. ethvert menneske er kunstner, skab selv og brug de evner som findes hos os alle. hvor kan vi vide, hvor vi gaar hen. det straalende slaar foran os. vi vil gribe det. vi skal røre ved det. vi gaar ad fantasiens uendelige veje. del lysner, det mørkes, vi er glade, vi er trætte, haandens følsomhed og tankens flugt fører os. vi maa bevare barnets evne og instinkt for det skabende, se. naar det tegner en linie, hvor let og ubesværet, og hvor den lever paa papiret, den slynger sig og danner netop det barnet har brug for. det skaber sin verden af ting. af mennesker, dyr og landet og solen, der skinner over os, giver livet, der kommer fugle flyvende, de basker med vingerne, den forreste flyver saa sejrsstolt, og skriger ud i lullen, de er røde, gide, blaa. de sætter sig og ryster sig og slaar vingerne sammen, aa, de er saa fine. se hvor ojnene straaler, og hvor de er graadige, de snapper efter myg, der er en lille en, den er saa træt. har i fløjet langt idag? jeg længtes saadan efter jer. i kom jo aldrig ned. og saa dreje sig oppe i den kolde luft, hvor var i fine blanke, naar solen skinnede i jer. jeg saa at, i stirrede paa mig. ting, der har øjne, er levende, de kalder paa fællesskabet, en ting med øjne kan spises, billeder skal derfor se. kunst gør samfundet rigere, en rigdom som skal spredes blandt folk. oplevelse er lykke. Af Carl Henning 'Pedersen. 3

(1) Kápa
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Kvarði
(22) Litaspjald