9 for man ogfaa har meget at frygtc af Kaílevinde> ifær i det inderfte af Fiorden og fra Biergene paa dens fydlige Side, faa at man er meget udfat for Bakfeil, ja cndog at mifte Reisningen, hvis man ikkc er meget op- mærkfom paa difte Ivaftevinde; faafnart man feer cn ]ys Taage eller Skye fare need'fra Fieldklöftcrne, er det næften ahid et Forbud for et ftrax efter fölgende haardt Vindftöd. Oglaa er dct en Forfigtighedsregel man aldrig, naar Omftændighederne tillade det bör afvige fra, at holde fíg midt paa Fiorden, da Kaftenc her haade ere færre og mindre hæftige. Fiorden er i övrigt frie for blinde Skiær, naar undtages nogle faa, fom ligge hift og her meget nær Landet. Man finder Stoppepladfe næfteti overalt paa beggc Sider af Fiorden, nogle Kabellængder fra Land paa io til 20 Favne Sand- eller Leerbundj men den bedfte Ankerplads for et Sktb, der i nogen Tid ílculle være nödt til at fbrblive her, er enten indenfor Gitl/Ieensöre, fona cr en liden udgaaende Landtunge ved Hafnar- Jladr, eller allerinderft i Fiorden paa io til 14 Favne, hvor der paa heggc Steder er Leilighed til at fylde Vand. Seidis-Fiord er vel ligeíaa lidet frie for Befög af Haviifen fom Lodnmnder, Borgar- eller Vapna- Fiord, dog ville et Skib hcr være bedre faren end paa nogen af hine, da det her med Höivande ville kunne landfættes eet eller andet Sted paa Kyften, eller i det mindfte bringe Skibet faa höit op, at det ikke blev udfat for de ftörre og mere dybtftikkende Iis-Mafter. I ftrænge Vintre fryfer Seidis-Fiorden til, indtil noget udenfor Hafnarjladr. Havnetiden er Kl. 1, Vandet falder og ftiger da omtrent 9 Fod. Landkiending. Den fvære Landtungc cller Forbierget, fom ad- ftíiller Seidis-Fiord fra Miö-Fiord bar paa dens yderfte tvende mærkelige Fieldftrækninger eller Fieldrygge. Den af diííe, fom vender mod N. O. og er ftrækkende omtrentlig fra N. W. til S. O. har tre Hoved-Fieldc, kal- dede Dala-Fieldctie (fee Landroning No. 7 fra Punctet F), og Hukken, fom íkyder ud fra den öftlige Fod af difle, benævncs Dala-Tange. Den anden Fieldftrækning, fom vcnder mod S. O., nltfaa omtrentlig löber N. O. og S. W., beftaaer ogfaa af tre Hoved-Fielde, fom gives Navn af Huus- gavletie, fordi Söemanden, naar de i’ees paa en Afftand af nogle Mile, ifær Oftlig ellcr Sydöftlig fra, findcr dem at have nogen Ligning med Endegavleuc af Hulc. De ere af et bruunladent Udfeende og fom ofteft B frie

(1) Page [1]
(2) Page [2]
(3) Page 1
(4) Page 2
(5) Page 3
(6) Page 4
(7) Page 5
(8) Page 6
(9) Page 7
(10) Page 8
(11) Page 9
(12) Page 10
(13) Page 11
(14) Page 12
(15) Page 13
(16) Page 14
(17) Page 15
(18) Page 16
(19) Page 17
(20) Page 18
(21) Page 19
(22) Page 20
(23) Page 21
(24) Page 22
(25) Illustration
(26) Illustration
(27) Page 23
(28) Page 24
(29) Page 25
(30) Page 26
(31) Illustration
(32) Illustration
(33) Page 27
(34) Page 28
(35) Page 29
(36) Page 30
(37) Page 31
(38) Page 32
(39) Page 33
(40) Page 34
(41) Page 35
(42) Page 36
(43) Page 37
(44) Page 38
(45) Page 39
(46) Page 40
(47) Illustration
(48) Illustration
(49) Page 41
(50) Page 42
(51) Page 43
(52) Page 44
(53) Illustration
(54) Illustration
(55) Page 45
(56) Page 46
(57) Illustration
(58) Illustration
(59) Page 47
(60) Page 48
(61) Illustration
(62) Illustration
(63) Illustration
(64) Illustration
(65) Rear Flyleaf
(66) Rear Flyleaf
(67) Rear Board
(68) Rear Board
(69) Spine
(70) Fore Edge
(71) Head Edge
(72) Tail Edge
(73) Scale
(74) Color Palette