
(12) Blaðsíða 10
formalismen end har, hvad den tilsyneladende ærligt påberåber sig
eller i falsk naivitet mener, vil den, før den selv ved af det, befinde
sig i æstetikens bur, hvor jernstængerne er selvskabte formelle love og
dogmer, der forhindrer enhver naturlig oplevelse. Den er farlig i hvil-
ken skikkelse, den end optræder, men den er dobbelt farlig i modernis-
mens klædedragt, fordi den i denne skikkelse, trods sit reaktionære
indhold, vil påberåbe sig revolutionære og frihedssøgende mål.
Ud fra det her skitserede kunstneriske syn betragter vi den abstrakte
kunst som et naturligt tidens udtryk for den ekspressionistiske udvik-
ling. Dens udtryksform er opstået som et resultat af den nye tids nye
vurdering af mennesket og dets materielle og sjælelige problemer. Vi
kan ikke forudbestemme dens udvikling, men gennem et kunstnerisk
og ideologisk arbejde — individuelt som kollektivt — kan vi gøre vort
til stadig at bevare dens karakter som et indholdsbestemt og derfor
realistisk udtryk for vore oplevelser.
For at dette arbejde skal kunne styrkes så meget som muligt af
gensidige kunstneriske erfaringer og gensidig inspiration, ønsker vi, at
vor udstilling i sit ideologiske indhold skal blive et levende og bredt
udtryk for den abstrakte kunst. Vi ønsker at holde udstillingens ram-
mer åbne overfor den kunst, der stærkest repræsenterer de progressive
kræfter, men vi ønsker ikke at dyrke nogle af kunstens bestanddele
som en hensigt og vil stille os i afgørende modsætning hertil, hvad
enten det drejer sig om en »dyrkelse« af spontanitet eller intellek-
tualisme.
En konsekvens af vort syn på den abstrakte kunsts forhold til vor
tids andre kunstneriske udtryksformer — at de alle har den ekspres-
sionistiske udvikling som fælles interesse — må det også blive, at vi
nok ønsker, at vor udstilling skal være et udtryk for den abstrakte
kunsts ideologi, men ikke heri ser et isoleringsforsøg — men tværtimod
et naturligt grundlag for samarbejde.
Den rent sociologiske betragtning af de mange forskellige sammen-
slutninger er et resultat af den hårdt trængte økonomiske situation,
vort samfund har bragt kunstnerne i, er en del af sandheden — men
ikke hele sandheden. De er også et udtryk for det positive ønske om
samarbejde, om kulturel vekselvirkning, der er en følge af vor tids
kollektivt prægede syn på det kulturelle liv.
Derfor finder vi, at en stræben efter at gi\te udstillingerne et natur-
ligt ideologisk ansigt samtidig er et forsøg på at finde et sundt og
ærligt grundlag for en vekselvirkning — ikke blot mellem de enkelte
kunstnere, men også mellem de enkelte ideologier.
For Høstudstillingen: Erik Fhommesen.
10
(1) Kápa
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Blaðsíða 17
(20) Blaðsíða 18
(21) Blaðsíða 19
(22) Blaðsíða 20
(23) Blaðsíða 21
(24) Blaðsíða 22
(25) Blaðsíða 23
(26) Blaðsíða 24
(27) Blaðsíða 25
(28) Blaðsíða 26
(29) Blaðsíða 27
(30) Blaðsíða 28
(31) Blaðsíða 29
(32) Blaðsíða 30
(33) Blaðsíða 31
(34) Blaðsíða 32
(35) Blaðsíða 33
(36) Blaðsíða 34
(37) Blaðsíða 35
(38) Blaðsíða 36
(39) Blaðsíða 37
(40) Blaðsíða 38
(41) Blaðsíða 39
(42) Blaðsíða 40
(43) Kápa
(44) Kápa
(45) Kvarði
(46) Litaspjald
(2) Kápa
(3) Blaðsíða 1
(4) Blaðsíða 2
(5) Blaðsíða 3
(6) Blaðsíða 4
(7) Blaðsíða 5
(8) Blaðsíða 6
(9) Blaðsíða 7
(10) Blaðsíða 8
(11) Blaðsíða 9
(12) Blaðsíða 10
(13) Blaðsíða 11
(14) Blaðsíða 12
(15) Blaðsíða 13
(16) Blaðsíða 14
(17) Blaðsíða 15
(18) Blaðsíða 16
(19) Blaðsíða 17
(20) Blaðsíða 18
(21) Blaðsíða 19
(22) Blaðsíða 20
(23) Blaðsíða 21
(24) Blaðsíða 22
(25) Blaðsíða 23
(26) Blaðsíða 24
(27) Blaðsíða 25
(28) Blaðsíða 26
(29) Blaðsíða 27
(30) Blaðsíða 28
(31) Blaðsíða 29
(32) Blaðsíða 30
(33) Blaðsíða 31
(34) Blaðsíða 32
(35) Blaðsíða 33
(36) Blaðsíða 34
(37) Blaðsíða 35
(38) Blaðsíða 36
(39) Blaðsíða 37
(40) Blaðsíða 38
(41) Blaðsíða 39
(42) Blaðsíða 40
(43) Kápa
(44) Kápa
(45) Kvarði
(46) Litaspjald