* i ■& 4 1 X1 ’V» '• + Z ■■{■**,* $% x~ <s t y *vX •*« 4^ |M **K * t « ^ ^ - y*< * SSkil *'w4'1 >- *'*'M , ■, ,. , ■: ■ * ' «4 fc~S: * #-; - » % k*J 1,^''*"' ^^ lJ^ -, fjpD **-sf «&* /'* » •: » -■ ••• h Ridder med økse. Broderet sengetæppe fra 1600-tallet fremmest småborgerlig. Denne skandina- viske, småborgerlige sentimentalitet fandt omkring århundredskiftet vej ind i is- landsk litteratur, islandsk billedkunst og islandsk musik. En mere uislandsk pro- duktion end denne danske udvanding af fransk udvanding har man aldrig oplevet i islandsk kunst. Til al lykke havde de fleste af vore mere talentfulde kunstnere held til at overvinde naturefterligningen, da de kom hjem; nogle lykkedes det at redde både farve og streg fra dette ukunstneriske synspunkt, andre enten farve eller streg. Men vore yngre kunst- nere, der enten har overvundet denne småborgerlige smag fra omkring århun- dredskiftet eller aldrig er kommet i be- røring med den, har ved billedkunstens livskilder atter tilegnet sig den antinatu- ralistiske smag, som på Island altid har kendetegnet billedsyn og kunstnerisk virksomhed, borvaldur Skulasons og Gunnlaugur Schevings udstilling for ny- lig var et godt eksempel på den genop- vakte forbindelse med det kunstneriske syn på verden, der altid har hørt Island til. Her kunne man se billedkunst, der først og fremmest åbenbarer malerens sind og hjerte i hans forhold til tingene, skaber en særlig verden på lærredet, en verden, der ikke findes noget andet sted, skønt den i sit væsen er alle andre men- neskers verden; ikke forsøg på at efter- ligne en eller anden ydre virkelighed, som en afsporet tankegang tillægger al- mengyldighed. I det værelse, hvori disse linier skri- ves, hænger to billeder, det ene et gam- melt saddelklæde med et broderet billede af »rosen i Saron«, en »fantasiblomst«, som de gamle sagde, i mørkerødt, mat- blåt og gult på sort bund, et arvestykke, jeg ved ikke hvor gammelt; på den anden væg et billede af fire heste, af borvaldur Skulason. Besøgende kommer ind i stuen og siger: »Hvor er det en smuk blomst«. Om borvaldur Skulasons billede siger de i samme åndedrag: »Det ligner ikke he- ste.« Nytter det at prøve på at få den be- søgende til at forstå, at der i borvaldur Skulasons billede er en intim sans for en hests udseende, dens bevægelse, liv og sjæl - for om noget levende væsen har en sjæl, så er det en hest. Virker ikke sådanne forklaringer lige så latterlige på den besøgende, som hvis jeg forklarede ham, at en plante som den på saddelklæ- det aldrig har vokset, hvilket bedst ses af, at den bærer både liljer og roser. Den moderne islænders syn på billed- kunst er splittet. Den del, som kan værd- sætte den stiliserede plante på saddel- klædet, er den oprindelige kunstsmag - og desuden den kunstsmag, som Hjor- varSur Årnason i en forelæsning sidste vinter sagde havde hersket i verden i femogtyve tusind år, den eviggyldige, al- mene kunstsmag, skaberens smag, frem- med for efteraben og naturefterligning. Resten er dansk smag, eller rettere sagt islandsk udvanding af dansk smag om- kring århundredskiftet, kravet om, at en malet hest eller et fjeld skal være en slags spejlbillede med »naturlige propor- tioner« og perspektiv som i et fotografi. Nu bliver jeg nok beskyldt for at sammenblande malerkunst og broderi og vævekunst. Men det gør ikke noget. Alle, der har gjort sig bekendt med broderi, ved, som jeg sagde før, at teknikken har meget til fælles med maleriets; maleri og broderi har ofte flere lighedspunkter end to malerier. Begge er billeder i farve og linie på en flade. Halldora GuSbrands- dottirs broderede billede af faderen bis- kop GuSbrandur har rang som et malet portræt, for at nævne et islandsk eksem- pel. Der er ingen tvivl om, at den island- ske kvinde ved håndarbejdet har mere del i udviklingen af islandsk billedsmag end nogen anden befolkningsgruppe i landet. Nogle broderede duge hører da også til den fortrinligste billedkunst, der er præsteret på Island - jeg skal her blot nævne det islandske vægtæppe i Vic- toria and Albert Museum i London, bro- deret med korssting, billederne fra det gamle testamente, i meget gammel stil, efter kunstkyndiges mening udført efter orientalsk, arabisk og byzantinsk mønster. På hver egn på Island har der til alle tider været kvinder, nogle af dem meget talentfulde, som indprentede folket en stilren smag og et korrekt syn på billed- kunst, så selv et gennemstiliseret billede ikke virker fremmed på en islænder. Den besøgende fryder sig over en så unatur- lig og stiliseret »fantasiblomst« som Sa- ronsrosen på mit gamle saddelklæde. Men er der da ingen forskel på kunst og udsmykning, d.v.s. dekorative kunst? Naturalismen ville gerne forestille sig et dyb stadfæstet mellem de to. Hvis til- hængerne af denne retning ikke havde to målestokke, måtte de kassere langt det meste af verdenskunsten. Såkaldt udsmyk- ning undskylder de som anden klasses kunst. Men jeg ved ikke af, at det er lykkedes nogen at finde grænsen mellem kunst og udsmykning, og selv om man forestillede sig den trukket et eller andet sted, ville det ikke have nogen som helst praktisk betydning for en bedre forståelse af kunst. Er Beuron-munkenes geometriske murmaleri, fyldt med askese og teologi, kunst eller udsmykning? El- ler de la Riveras og Orozcos fresker? For blot at nævne to kendt eksempler fra nutiden, begge billedkunst til vægudsmyk- ning. Var billederne på panel og spær på HjarSarholt kunst eller udsmykning? Og hvad er Michelangelos fresker i det sixtinske kapel eller billedet, hvormed Leonardo smykkede væggen i refektoriet i sortebroderklostret Santa Maria delle Grazie, og som man har kaldt den hel- lige nadver? Var det mon ikke rigtigere at sige, at udsmykning er al kunsts ophav og sjæl. (Halldor Laxness’ artikel er skrevet 1943 og hentet fra essaysamlingen: »Sjålfsag- Sir hlutir«. Den er oversat af lektor Mar- tin Larsen). Thorvaldur Skulason: Komposition. 1952. Bøger fra Gyldendal R. Broby-Johansen: Vi ser på Kunst fra Middelalderen og nyere Tid Fortsættelse af Vi ser på Kunst fra Old- tiden, og som den rigt illustreret. 8.75. Ejnar Rud: Giorgio Vasari Et indgående portræt af renæssancens kunsthistoriker og hans tid. Illustr. 22.75. om kunst Mario Pr odan: The art of the T’ang potter Behandler alle sider af Kinas keramiske kunst under T’ang-dynastiet (ca. 600-900 e. Kr.) 132.00. Lewis Mumford: Kunst og Teknik Tanker om vor civilisations farlige tenden- ser og frugtbare muligheder. Uglebog 8.75. 6

(1) Blaðsíða 1
(2) Blaðsíða 2
(3) Blaðsíða 3
(4) Blaðsíða 4
(5) Blaðsíða 5
(6) Blaðsíða 6
(7) Blaðsíða 7
(8) Blaðsíða 8
(9) Blaðsíða 9
(10) Blaðsíða 10
(11) Blaðsíða 11
(12) Blaðsíða 12
(13) Kvarði
(14) Litaspjald