ÁSGRÍMUR JÓNSSON Den forste maler der efter et grundigt studium i udlandet slog sig ned pá Island for at hellige sig sin kunst, var Sigurður Guðmundsson (1883-1874). Han udforte et betydningsfuldt kulturelt vækkelsesarbejde, havde bí. a. den væsentligste andel i oprettelsen af Nationalmuseet. Men jordbunden var for stenet for kunsten. Efter hjemkomsten bar hans evner og uddannelse pá det omráde sorgelig ringe frugt. Han dodc i den yderste fattigdom, kun 41 ár gammel. Hans triste skæbne indbod ikke hans unge landsmænd til at folge samme bane. Desuden var firserne sá klimatisk strenge og ugunstige at folk i hobetal flygtede til Amerika, og befolkningstallet dalede. Forst efter 1890 begyndte det at lysne lidt. Nár man ser den rolle billedkunsten spiller i Islands kulturelle liv i vore dage er det underligt at tænke pá, hvor sent den er opstáet. For mig er Ásgrímur Jónssons forstc udstilling i oktober 1903 uforglemmelig. Den blev afholdt i en enkelt stue i et gammelt tommerhus som nu forlængst er nedrevet. Der var lavt til loftet, vinduerne var smá, dagslyset sparsomt denne overskyede efterársdag. Men for en syttenárig der knap havde set et olie- maleri, aldrig en akvarel og ingen islandske landskabsbilleder, var det et vidunderligt eventyr. Jeg har utvivlsomt, i hvert fald bevidst, navnlig tænkt pá om billederne var fra smukke steder og lignede naturen. Men jeg synes alligevel at jeg ubevidst har anet at denne lille udstilling var det forste skridt til at gennem- bryde en af de árhundredgamle barrierer som fattigdom og iso- lation havde rejst, at den var begyndelsen til at en indestængt længsel efter en ny form for kunstnerisk skaben kom til udtryk.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Blaðsíða [4]
(5) Blaðsíða [5]
(6) Blaðsíða [6]
(7) Blaðsíða [7]
(8) Blaðsíða [8]
(9) Blaðsíða [9]
(10) Blaðsíða [10]
(11) Blaðsíða [11]
(12) Blaðsíða [12]
(13) Blaðsíða [13]
(14) Blaðsíða [14]
(15) Blaðsíða [15]
(16) Blaðsíða [16]
(17) Kvarði
(18) Litaspjald