Da Ásgrímur Jónsson havde náet konfirmationsalderen var det en selvfolge, at han for at lette familiens forhold tog hjemmefra og selv tjente til livets ophold. En tid var han pá en fiskerbád, men han brod sig ikke om soen, og mátte sá tage hvad arbejde, der bod sig. Det blev hans lykke, at han i disse ár lærte to kulturhjem at kende og mennesker, der snarest opmuntrede ham i hans kunstne- riske tilbojeligheder. Det var dog ganske pá eget initiativ, at han 21 ár gammel besluttede at tage til udlandet og uddanne sig til maler. Han var i besiddelse af 200 kr. til rejsepenge, som han havde sparet sammen efter syv árs arbejde. Senere betragtede han det som et held ikke at have haft nogen at rádfore sig med, som kunne have berovet ham modet. Han sejlede til Kobenhavn efter- áret 1897 som den tredje islænder, der i disse ár drog dertil for at studere kunst (billedhuggeren Einar Jónsson i 1893, maleren jtórarinn jtorláksson i 1895). Dette har været Ásgrímur Jónsson bekendt, hvad enten det nu havde nogen betydning for hans beslutning eller ej, men disse to landsmænd havde noget mere stotte hjemmefra end han. I Kobenhavn klarede Ásgrímur Jónsson sig ved at arbejde som ufaglært mobelmaler, mens han lærte begyndelsesgrundene i tegning, og i den forste tid efter at han var blevet optaget pá aka- demiet. Men lidt efter lidt forbedredes hans kár. Han begyndte at sælge nogle af sine billeder, báde i Danmark og hjemme, og han fik et lille studielegat fra altinget. I nogle ár opholdt han sig dels hjemme, dels i udlandet, var pá Island om sommeren, i ud- landet om vinteren. Til sidst gav altinget ham et temmelig riinde- ligt rejsestipendium til at tage sydpá. Han brugte over et ár til denne rejse, var det meste af tiden i Italien, og rejste derefter definitivt hjem foráret 1909. Fra Ágrímur Jónssons bosættelse i Reykjavík efter rejsen til syden, og op over 1920 var han den eneste maler pá Island, der udelukkende levede for og af sin kunst. Jtórarinn Jtorláksson, som havde familie at sorge for, blev hurtigt klar over det umulige i at skaffe sig og sin familie til livets ophold som maler og blev lærer, skolebestyrer, til slut boghandler, og mátte dyrke kunsten som bibe-

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Blaðsíða [4]
(5) Blaðsíða [5]
(6) Blaðsíða [6]
(7) Blaðsíða [7]
(8) Blaðsíða [8]
(9) Blaðsíða [9]
(10) Blaðsíða [10]
(11) Blaðsíða [11]
(12) Blaðsíða [12]
(13) Blaðsíða [13]
(14) Blaðsíða [14]
(15) Blaðsíða [15]
(16) Blaðsíða [16]
(17) Kvarði
(18) Litaspjald