5 359 hvert bogstavs vedkommende forst har optaget artiklerne fra l.urtebog og dertil föjet dem fra 2., má det forundre, at hele den efter <>carui» folgende c-række i K.1 (i alt 8 numre) ikke fíndes her, ligesom at der af K.ss c-artikier mangler 2. At alle disse skulde være forbigáede, kan dog ikke antages (sáledes næppe cobebæ og crocus — se om disse s. 7—8); snarere má dette bero pá en fra K.s forskellig orden, sá at i al fald flertallet af de mang- lende artikler har haft plads i lakunen. Beregner man den plads, som de i K.1'2 forekommende artikler efter altea indtil carui samt de i 696 manglende c-artikler vilde optage i denne membran, bliver det 4—5 blade, eller sandsynligvis netop c. 4 blade, da i det mindste I artikel (Bastugh) med tem- lig sikkerhed kan antages at være udeladt her, ligesom ogsá gengivelse i forkortet form má forudsættes, eller muligvis enkelte artikler kan være helt forbigáede. Ved sammenligning af den i 696 indeholdte tekst med de to danske Harpestræng- hándskrifter viser det sig, at kilden for 696 har været et hándskrift, som ikke har haft nogen forbindelse med S., men som har stáet K. nær, uden dog at stamme fra dette. Dette tredje Harpestræng- hándskrift, hvis tilværelse sáledes kan pávises, har været et parallelhándskrift til K., men pá flere steder med rettere læsemáder, som sædvanlig gen- findes i S. Gengivelsen i 696 er for Inogle artikler temlig fri, i reglen dog forholdsvis nöjagtig, om end noget forkortet. Prof. Hægstad, som ailerede har pávist forskellige afvigelser i 696 fra det Kobenhavnske Harpestræng-hándskrift, fremhæver det i artiklen «altea» fore- kommende ord «halsþrota» som en interessant ændring af K.-tekstens meningslose «hals- lot»; men denne form viser tillige, at 696 stár K. nærmere end S., som her har det rigtige «bak» for «hals». Derimod kan man som eksempel pá et tilfælde, hvor 696 sammen med S. har det rigtige i modsætning til K., nævne 696's «hnæitistump» (under apium), hvortil i K. svarer «\vat brot crummæ», medens S. for «wat» har «h\vetæ». Nár det sáledes viser sig, at en gammelnorsk oversættelse af Harpestræng har foreligget, bliver dennes forhold til de islandske middelalderlige lægeboger af interesse, ligesom i det hele denne gren af litteraturen Ibrtjæner en nærmere undersogelse. Af islandske lægeboger har hidtil kun været oftenliggjort et mindre brudstykke, som er udgivet af K. Gislason i 44 Prover og udmærker sig ved sin forholdsvis höje alder, 13. árh.’s 2. halvdel; men ved siden heraf fíndes endnu i to hándskrifter middelalderlige islandske lægeboger. Det i 44 Prover trykte brudstykke er den Arnamagnæanske samlings nr. 655 XXX, 4to og bestár af 4 sammenhængende membranblade, der altsá har udgjort den indre halv- del af et læg, hvis ydre del, sandsynligvis 4 blade, er tabt. Fragmentet indeholder rád mod sygdomme af meget blandet art, adskillige dog beslægtede med anvisninger hos Harpestræng eller dennes kilder. Den i alder herefter folgende lægebog indeholdes i membranen AM. 194, 8vo, et

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Front Flyleaf
(6) Front Flyleaf
(7) Front Cover
(8) Front Cover
(9) Page 1
(10) Page 2
(11) Page 3
(12) Page 4
(13) Page 5
(14) Page 6
(15) Page 7
(16) Page 8
(17) Page 9
(18) Page 10
(19) Page 11
(20) Page 12
(21) Page 13
(22) Page 14
(23) Page 15
(24) Page 16
(25) Page 17
(26) Page 18
(27) Page 19
(28) Page 20
(29) Page 21
(30) Page 22
(31) Page 23
(32) Page 24
(33) Page 25
(34) Page 26
(35) Page 27
(36) Page 28
(37) Page 29
(38) Page 30
(39) Page 31
(40) Page 32
(41) Page 33
(42) Page 34
(43) Page 35
(44) Page 36
(45) Page 37
(46) Page 38
(47) Page 39
(48) Page 40
(49) Page 41
(50) Page 42
(51) Page 43
(52) Page 44
(53) Page 45
(54) Page 46
(55) Page 47
(56) Page 48
(57) Back Cover
(58) Back Cover
(59) Rear Flyleaf
(60) Rear Flyleaf
(61) Rear Flyleaf
(62) Rear Flyleaf
(63) Rear Board
(64) Rear Board
(65) Spine
(66) Fore Edge
(67) Scale
(68) Color Palette