loading/hleð
(11) Blaðsíða 7 (11) Blaðsíða 7
7 at der ingen Runestene gaves, der vare ældre end Kristendommens Indfbrelse i Sverrig. Denne Tro blev efterhaanden saa kraftig udbredt der i Riget, at selv de mest beromte blandt dels Oldgrandskere i vore Dage, Rigsantikvarerne Sjoborg og Liljegrén, tilsidst antoge den for fuldt og fast, især for saa vidt at ingen Runeskrift var bleven sat for nogen Afdiid i Hedenold, i hvilken man overboved aldrig bavde indhugget eller indridset Runer i Steen, hvorfra Sjoborg dog undtog en eneste i Upsala forvaret Hammer og ligeledes, i hans yngre Aar, Runamo-Ind- skriften. Ikke desmindre erkjendte de tre sidstnævnte Forfattere, at Runerne, deels som Skrifttegn, deels som magiske Characterer, bavde været i Rrug baade i Skandinavien og det tilgrændsende Tydskland i disse Landes hedenske Tidsalder. Sjoborg antog endog at visse svenske Love vare bievne indskaarne i Træ benved Aaret 680 efter Christi Fodsel, at man lige til det 18de Aarhundrede havde været i Residdelse af enkelte svenske Runediplomcr, udgivne af Kongor, fra Aarene 850 til 860 o. s. v. Sverrigs kyndigste Historieskrivere i det 18de og 19de Aarhundrede, Lagerbring, Geijer, og Strinnholm, ligesom og dets lærde Oldgrandskere fVallin, fVnlloxan m. fl. ere derimod alle enige i at antage Runers Rrug i det hedenske Norden ikke alene til Indskrifter paa Træ, men ogsaa paa Stene. De fleste danske Forfattere have, saavidt jeg veed, holdt Middel- veien i dette videnskabelige Anliggende og antaget det for vist, at Runerne ikke alene havde i Hedendommen været brugte som Skrift i de paa fblgende Maade: “lian fdlgdc Al;c til Upsala; lian Sfventyrade med lionoin som to ide Vapnen (Vapendragareu).” Den rette HI en in;; er derimod aldeles tydelig denne: “Han som ildic flygtede ved (i eller til) Upsal, men fægtede (kæmpede, dræbte) medens lian bavde Vuaben.” (See Acta literaria Upsalicnsia 1728, S. 401; 1730, S. 86, 88, 90, samt fli ocmnns Tillægsafliandling til lians Udgave af Ingvar Vid- fdrlcs Saga 1762, S. 194). Endnu i Aaret 1828 billigedcs dog Brocmnns sidstanforte Ovcrsættelsesmaade af Sjoborg (Samlingar for Nordens Fornalskere II> 52). Dette bemærkes ber uden i nogen Hlaade at sdge at forringe disse Forfatteres ovrige Fortjenester.


Kortfattet udsigt over rune-literaturens

Kortfattet Udsigt over Rune-Literaturens nærværende Standpunkt, især med Hensyn til de den vedkommende nyeste Opdagelser
Ár
1841
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
34


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Kortfattet udsigt over rune-literaturens
https://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0

Tengja á þessa síðu: (11) Blaðsíða 7
https://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0/0/11

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.