(16) Blaðsíða 12
12
hans Uudersbgolser til det Resultat, at de angelsaxiske og: tillig'e de
tydske Runer liave deres Udspring: fra de ældre og simplere Nordiske.
Endskjiindt vi, som sagt, overhoved maa adskille visse Runearter
efter de forskjellige Folk, blandt hvilke de til en vis Tid især brugtes,
saa findes dog adskillige saakaldte angelsaxiske og flere fremmede
Runeindskrifter i vore nordiske Lande*); af hine sees ogsaa enkelte
Bogstaver at være indblandcdc i de Indskrifter, som ellers for det meste
hestaae af vor almindelige Runerække. Ligesom til etslags Gjengjeld
findes ogsaa nogle nordiske Rune-Indskrifter i Storbritannien, hvortil
Aarsagen let forklares ved bekjendte historiske Forhold. Mindre forklar-
lige ere derimod adskillige vistnok meget gamle Indskrifter af blandet
Art, som især findes (eller fandtes) paa forarbeidet Guld, som vore
tabte Guldhorn**), mange Guhlbracteater, som endnu haves, og visse
■mqget massive Guldringe, af hvilke een, som sagdes at være funden i Norge,
blev kjobt af lliotuhtcd i England og af ham offereret vor Konge, som
har ladet den Indlemme i det herværende Kunstmuseum. Naturligviis
gives der endnu i Storbritannien selv adskillige jordfaste Mindesmærker
med slige Indskrifter af den der egentlig indenlandske Angelsaxiske
Runeart, af hvilke dog sikkerlig særdeles mange have fundet deres
Undergang saavel i Middelalderens idelige Krige som siden i de fanatiske
Odclæggelser, der traf saa mange af den der ældgamle Katholicismes
Levninger, ikke allcnc i Reformationens Billedstorme, men ogsaa ved
*3 Om de lier nævnte nordislie Runeskrifters Beskaffenhed kan man ikke sige noget
Bestemt fdrend de ere bievne tilstrækkelig undersdgte og decliillrede, hvorpaa
fV. Grimm liar gjort de fdrste særdeles sindrige Forsdg. (Ucber Deutsclic Runen
S. 172 o. f.jevnfbitc med Tab. VI, VII, VIII).
'Jeg har bestemt erklæret* at Indskriften paa det Tiinderske Guldhorn borte til de
Angelsaxiske Runer i Annaler for nordisk Oldkyndighed (1837) 1ste B. S. 254.
Selv har jeg adskillige Gange forsegl paa at dcchiflrcre den, men aldrig ret tordet
stole paa min Forklarings Rigtighed. Af Andres mange Fortolkningsforsog maa
jeg anscc l*rof. Itredsdorffs for det rigtigste i det er nu publiceret i Mcmoires de In
Societé Itoi/nle des antu/vnires tin Nord, 1839.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald