naturalisme, men en ekspressionisme i forskellige trin af sin udvikling — repræsenteret i udtryksformen ved, at opløsningen af den motiv- bestemte kunstneriske opfattelse findes i forskellige grader. Dette er grundlaget for det kunstneriske indhold, alle de tilsyne- ladende så forskellige ideologier har fælles. Det er en udvikling, der i opløsningen af andre epokers æstetiske love og dogmer kan lige- stilles med den moderne psykologis opløsning af tidligere tiders mo- ralske fordomme. Den kunstneriske skaben er i langt højere grad spontan og drift- betonet end intellektuel. Det er dette, der giver den dens betydning både i det kulturelle liv i al almindelighed og i hvert enkelt menneskes bevidsthedsliv. Denne spontane og driftbetonede karakter gør, at kun- sten sætter dybereliggende egne af den menneskelige natur i bevæ- gelse, end de mere intellektuelt prægede sider af det kulturelle liv er i stand til det. Den spontane menneskelige udfoldelse i kunsten er derfor den bed- ste garanti for kunstens ærlighed overfor livet, tiden og mennesket. Kunsten kan i sit indhold være mer eller mindre streng, mer eller mindre behersket — men aldrig konstruktivistisk. Strengheden eller be- hersketheden i kunsten er bestemt af ærlighed overfor dens følelses- mæssige indhold. Selv om denne ærlighed ganske vist også kontrolleres af intelligensen, må den dog ikke forveksles med konstruktivisme, hvis man derved forstår, at intelligensen danner en skabelon som den kunst- neriske skaben tvinges til at begrænse sig i. Derfor ligger den afgørende skillelinie ikke mellem de forskellige ideologier — men idag som i alle epoker — mellem den levende kunst og formalisme. Hvad enten det gælder et følelsesbestemt eller intellek- tuelt præget indhold i kunsten, da vil dette, som genstand for en be- vidst dyrkelse med en bevidst hensigt rettet mod udformning eller op- bygning af en udtryksform, altid resultere i en død formalisme — i en æstetik. Udtryksformen kan aldrig være genstand for en bevidst hensigt, men må altid være det naturlige resultat af indholdet. Af denne grund er det, at formalistiske eksperimenter — uanset hvil- ken klædedragt de påtager sig — altid har betegnet et isoleret side- spring. Da formens udvikling er båret af det menneskelige indhold, vil en dyrkelse af formen som et mål i sig selv altid komme til at repræ- sentere epigoneriet efter tidligere tiders udtryksform løsrevet fra deres forudsætninger. Derfor udgør sådanne forsøg udelukkende reaktionære øer i kun- stens udvikling. Uanset hvor tilsyneladende frihedssøgende en karakter 8

(1) Front Cover
(2) Front Cover
(3) Page 1
(4) Page 2
(5) Page 3
(6) Page 4
(7) Page 5
(8) Page 6
(9) Page 7
(10) Page 8
(11) Page 9
(12) Page 10
(13) Page 11
(14) Page 12
(15) Page 13
(16) Page 14
(17) Page 15
(18) Page 16
(19) Page 17
(20) Page 18
(21) Page 19
(22) Page 20
(23) Page 21
(24) Page 22
(25) Page 23
(26) Page 24
(27) Page 25
(28) Page 26
(29) Page 27
(30) Page 28
(31) Page 29
(32) Page 30
(33) Page 31
(34) Page 32
(35) Page 33
(36) Page 34
(37) Page 35
(38) Page 36
(39) Page 37
(40) Page 38
(41) Page 39
(42) Page 40
(43) Back Cover
(44) Back Cover
(45) Scale
(46) Color Palette