8 baade Committeens og Herr J. J. A. Worsaaes Afbildninger have deres Feil, dog især den Sidstes; Committeens, fordi de formodede kunstige Linier altfor bestemt ere udhæ- vede i Forhold til Natursprækkerne, Herr Worsaaes af flere Grunde. Forst og frem- mest maa det erindres, at medens Professor Forchhammer, som jo havde det væsentligste Tilsyn med Afbildningens Udarbejdelse, som beviislig forst undersøgte Runamo, kom til Stedet uden forudfattede Meninger, da han jo ingen Palæograph er, og folgelig ingen In- teresse kunde have i at finde Runer hvor ingen vare, kom Herr Worsaae dertil med den forudfattede Mening, at der ikke var Noget om med alle disse Runer (Om Runamo og Bravalleslaget pag. 15), lod afbilde Rub og Stub de Ridser og Streger som fandtes paa Trapgangen, uden Kritik, og bar sig altsaa ad paa den samme Maade som den Por- traitmaler, der i sine Portraiter optager alle Ansigtets Tilfældigheder, Vorter etc. etc. Hvorvidt denne Afbildning er tro, skjonner man deels deraf, at Baron Berzelius, der forresten er paa Worsaaes Parti, og omtrent saa runekyndig som denne (kgl. Svenska Vitterhets Academiens Forhandl. 14. D. pag 371), tilstaaer, at et Stykke af Trapgangen “innehåller fordjupningar, som likna med mejsel uthugna runebokstafver till den grad, att ingen kan fortankas som for sadana anser dem”; at han fremdeles ikke i mindste Maade drager Committeens Afbildnings Rigtighed i Tvivl, skjondt han selv har va;ret paa Stedet, og til Sammenligning havt Committeens Afbildning ved Haanden, (jfr. Finn Magn. Ru- namo og Runerne pag 59) medens Hr. J. J. A. Worsaae derimod ikke alene aldeles benægter dennes Rigtighed, men ogsaa selv har leveret et Mesterstykke af en Tegning, hvor det end ikke skal lykkes den allerstærkeste Phantasie at finde en eneste Rune, men hvor alle Gharaktererne gaae ud i en behagelig Taage og Ubestemthed. Berzelius, Runernes Fiende, modsiger ikke den Forchhammersk-Magnusenske Afbildnings Rigtighed, og indrommer, at Charaktererne have en frappant Lighed med Runer; Nilsson ligesaa; Forch- hammer ligesaa; Finn Magnusen mente at kunne læse disse Runer; kun Worsaae staaer ene som en Stærkodder mod disse Videnskabens Heroer og siger: nei mine Herrer, see paa min Tegning, saa skulle I see, at der er ikke Noget om, og de see paa Tegningen og see! de finde ingen Runer. Som sagt, er Hr. Worsaaes Tegning end ikke aldeles naturtro, saa er den dog god paa sin Viis. Naar man fremdeles af Hr. J. J. A.Worsaae horer, hvori en Afbildnings Paalidelighed efter hans Mening bestaaer, nemlig deri „at den kun giver en ufuldstændig Forestilling om den afbildede Gjenstand” (Runamo og Braval- laslaget p. 22), hvilken Egenskab han selv tillægger sin Afbildning, „for hvis Paalidelig- hed han dog nok tor indestaae”, saa maa man antage, at det er derfor han river ned paa Comitteens Tegning, at den forekommer ham at mangle denne vigtige Egenskab. Hvad endelig Fremgangsmaaden ved Tegningen angaaer, saa har Hr. J. J. A. Worsaae ikke Noget at lade Committeen hore for at dens Afbildning for en Deel er gjort efter %

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald