
(9) Blaðsíða 5
5
"eiser, var: at en Trapgang i Bleking, hvis Betydning for Oldtidsvidenskaben i det
Hdjeste er saare ringe, selv om der paa den ere indristede ældgamle Buner, at denne
ingen Buner eier eller har, og folgelig slet ingen Betydning har for Nordens Oldkyn-
dighed. Under saadanne Omstændigheder vilde hans Bog have et lignende Værd, som
den svenske Lærdes, der beviste at hint mystiske gaxsloc, som Dronning Christine lod
præge paa Reversen af en Medaille, hvis Avers forestillede Fuglen Phoenix, ikke var
noget græsk Ord; men hvis Hr. W. Intet skulde have beviist, men i det Hojeste kun
vakt gamle Tvivl op af deres Dvale, saa har han jo gjort endnu mindre for Videnskaben
og Verden, end hiin svenske Lærde.
I hele Gjenstanden ere to Spbrgsmaal, som noje maa holdes fra hinanden, nemlig:
I. Selve Charaktererne, disses Beskaffenhed, Tegningen o. s. v., som vi kalde den
naturvidenskabelige og techniske Side af Sagen.
II. Figurernes Forklaring eller Læsningen, den palæographiske Side.
Det forekommer mig, at disse to Sider ikke altid ere bievne holdte noic adskilte
fra hinanden, men saalænge dette ikke gjores kan selve Gjenstanden ikke bringes til
Klarhed, da man saa deels ikke klart kan opstille og fastholde de Momenter, hvorpaa
det især kommer an, ikke gjennemskue de enkelte Momenters relative Vigtighed og Ind-
griben i hverandre, og ikke bestemme hvilken Deel af Beviisbyrden der paaligger eller
hviler i hvert Moment for sig. Som Folge af denne Uklarhed er det fremkommet, at
f. Ex. Prof. Forchhammer synes med nogen Grund at bebreide W., at han har villet
paabyrde Naturforskeren saavel hans egne som Paiæographens (Runologens) formeentlige
Synder; at Nogle synes at hele Ansvaret for Feiltagelsen, hvis en saadan fandt Sted,
maatte paahvile Naturforskeren, Andre igjen at det dog egentlig er Palæographen, der
seer Runer allevegne og vil læse alting, som har begaaet Feilen.
Herr W. siger (Runamo og Brav. si. p. 25): “Da jeg saaledes havde forvisset
mig om, at den ældre Afbildning af Runamo Trapgang var aldeles upaa'idelig og ufuld-
stændig, kunde jeg naturligviis heller ikke nære den allermindste Tvivl om, at Finn
Magnusens hele Læsning og Fortolkning af Indskriften, der var grundet paa Afbild-
ningen, ligeledes maatte være fuldkommen urigtigDet forstaaer sig, hvis alle Stregerne
ere naturlige Linier, saa er jo naturligviis ikke alene Finn Magnusens Læsning, men
enhversomhelst Læsning fuldkommen urigtig. Naar del er beviist, saa ville med det
samme alle palæographiske og historiske Tvivlsgrunde forsvinde; men hvorfor skulde
Herr W. kalde disse til Hjelp saavidt han formaaer, hvis han ikke selv havde opdaget
nogen Svaghed i sin naturhistoriske Argumentation, som han har villet skjule, men netop
derved gjort endnu kjendeligere.
Og en saadan Betydning har virkelig den naturvidenskabelige Side af denne Sag,
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald