5 "eiser, var: at en Trapgang i Bleking, hvis Betydning for Oldtidsvidenskaben i det Hdjeste er saare ringe, selv om der paa den ere indristede ældgamle Buner, at denne ingen Buner eier eller har, og folgelig slet ingen Betydning har for Nordens Oldkyn- dighed. Under saadanne Omstændigheder vilde hans Bog have et lignende Værd, som den svenske Lærdes, der beviste at hint mystiske gaxsloc, som Dronning Christine lod præge paa Reversen af en Medaille, hvis Avers forestillede Fuglen Phoenix, ikke var noget græsk Ord; men hvis Hr. W. Intet skulde have beviist, men i det Hojeste kun vakt gamle Tvivl op af deres Dvale, saa har han jo gjort endnu mindre for Videnskaben og Verden, end hiin svenske Lærde. I hele Gjenstanden ere to Spbrgsmaal, som noje maa holdes fra hinanden, nemlig: I. Selve Charaktererne, disses Beskaffenhed, Tegningen o. s. v., som vi kalde den naturvidenskabelige og techniske Side af Sagen. II. Figurernes Forklaring eller Læsningen, den palæographiske Side. Det forekommer mig, at disse to Sider ikke altid ere bievne holdte noic adskilte fra hinanden, men saalænge dette ikke gjores kan selve Gjenstanden ikke bringes til Klarhed, da man saa deels ikke klart kan opstille og fastholde de Momenter, hvorpaa det især kommer an, ikke gjennemskue de enkelte Momenters relative Vigtighed og Ind- griben i hverandre, og ikke bestemme hvilken Deel af Beviisbyrden der paaligger eller hviler i hvert Moment for sig. Som Folge af denne Uklarhed er det fremkommet, at f. Ex. Prof. Forchhammer synes med nogen Grund at bebreide W., at han har villet paabyrde Naturforskeren saavel hans egne som Paiæographens (Runologens) formeentlige Synder; at Nogle synes at hele Ansvaret for Feiltagelsen, hvis en saadan fandt Sted, maatte paahvile Naturforskeren, Andre igjen at det dog egentlig er Palæographen, der seer Runer allevegne og vil læse alting, som har begaaet Feilen. Herr W. siger (Runamo og Brav. si. p. 25): “Da jeg saaledes havde forvisset mig om, at den ældre Afbildning af Runamo Trapgang var aldeles upaa'idelig og ufuld- stændig, kunde jeg naturligviis heller ikke nære den allermindste Tvivl om, at Finn Magnusens hele Læsning og Fortolkning af Indskriften, der var grundet paa Afbild- ningen, ligeledes maatte være fuldkommen urigtigDet forstaaer sig, hvis alle Stregerne ere naturlige Linier, saa er jo naturligviis ikke alene Finn Magnusens Læsning, men enhversomhelst Læsning fuldkommen urigtig. Naar del er beviist, saa ville med det samme alle palæographiske og historiske Tvivlsgrunde forsvinde; men hvorfor skulde Herr W. kalde disse til Hjelp saavidt han formaaer, hvis han ikke selv havde opdaget nogen Svaghed i sin naturhistoriske Argumentation, som han har villet skjule, men netop derved gjort endnu kjendeligere. Og en saadan Betydning har virkelig den naturvidenskabelige Side af denne Sag,

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald